L&F: Gode elementer i EU-Kommissionens proteinplan
Forskning, innovation og internationale markeder er afgørende, hvis Europa skal imødekomme en global efterspørgsel efter protein, der ventes at stige markant.
Den globale efterspørgsel efter protein forventes at stige med omkring 50 procent frem mod 2050. Samtidig skal produktionen ske mere bæredygtigt, uden at der inddrages mere jord, og med større fokus på forsyningssikkerhed. På den baggrund ser Landbrug & Fødevarer flere gode elementer i EU-Kommissionens nye plan for Europas proteinforsyning og -forbrug.
Planen indeholder en række initiativer, der skal styrke Europas egen produktion af protein, øge modstandsdygtigheden i forsyningskæderne og understøtte et mere bæredygtigt og konkurrencedygtigt europæisk proteinsystem.
- Det er afgørende, at Europa har en langsigtet strategi for protein. Hvis vi skal kunne levere på både klima, bæredygtighed og forsyningssikkerhed, kræver det investeringer i forskning, innovation og nye teknologier, som kan styrke produktionen og Europas konkurrenceevne, siger Niels Peter Nørring, direktør for Klima og EU i Landbrug & Fødevarer.
L&F mener, at udviklingen af Europas proteinsystem skal omfatte hele værdikæden. Og der er behov for at udnytte potentialet i både eksisterende afgrøder, animalske proteiner med høj ernæringsmæssig værdi og nye proteinkilder for at kunne imødekomme den voksende globale efterspørgsel.
- Skal vi dække fremtidens behov og efterspørgsel, har vi brug for både traditionelle og nye proteinkilder. Eksisterende og nye løsninger skal spille sammen, hvis Europa skal bidrage til den globale fødevareforsyning på en bæredygtig måde, siger Niels Peter Nørring.
L&F er samtidig enig med Kommissionen i, at et mere robust europæisk proteinsystem ikke kræver, at EU skal være selvforsynende med alle proteinafgrøder. International handel vil fortsat være afgørende.
- Forsyningssikkerhed handler ikke om at lukke sig om sig selv. Tværtimod er det vigtigt, at EU fortsat arbejder for et regelbaseret og forudsigeligt internationalt handelssystem. Det giver mulighed for en bæredygtig arbejdsdeling, hvor vi importerer de proteiner, andre producerer mest effektivt, og eksporterer de proteiner, som Europa er særligt stærk til at fremstille. Det kræver samtidig, at planen omsættes på en måde, der understøtter produktion og investeringer i Europa uden at gøre hverdagen mere tung for landmænd, virksomheder og myndigheder, siger Niels Peter Nørring.
Fakta om EU's proteinstrategi
Kommissionens plan for EU’s proteinsystem skal styrke modstandsdygtighed, strategisk autonomi og bæredygtighed ved at reducere EU's importafhængighed – især af proteinfoder som soja – uden at afskære internationale forsyninger samtidig med at importen diversificeres.
Planen bygger på tre hovedmål:
Øge EU's egen produktion af bæredygtige proteiner, særligt planteproteiner.
Styrke robustheden og konkurrenceevnen i hele proteinsektoren gennem forskning, innovation, investeringer og bedre risikostyring.
Udvikle stærkere værdikæder og markeder for proteiner ved at fremme efterspørgsel, lokal forarbejdning og samarbejde mellem aktørerne.
Planen lægger vægt på, at et mere selvforsynende og diversificeret proteinsystem kan bidrage til fødevaresikkerhed, klimamål, bioøkonomi og udvikling i landdistrikterne, samtidig med at EU bliver mindre sårbar over for geopolitiske og handelsmæssige forstyrrelser.