Grisefirepart skal styrke griseproduktionen ikke afvikle den

Regeringsgrundlaget sætter en ambition om mere værdiskabelse og flere arbejdspladser i den danske grisesektor og samtidig et markant løft af dyrevelfærden. Det er ambitioner, Landbrug & Fødevarer gerne vil bidrage til. Men grisefireparten begynder på et bagtæppe af politiske sværdslag mod branchen og forudsætningsbrud på bagkant af den oprindelige grønne trepart. Derfor er tilliden fra landbruget noget afmålt.

Forløbet op til lanceringen har heller ikke gjort udgangspunktet lettere. L&F fik først kendskab til det endelige kommissorium og fastlagte rammer for arbejdet omkring halvanden time før regeringens pressemøde.

– Vi møder selvfølgelig op, hvis vi får mulighed for at bringe vores faglighed og vores synspunkter i spil. Men det er et mærkværdigt udgangspunkt for et tæt samarbejde, at parterne først får at vide, hvad arbejdet konkret skal handle om, under to timer før regeringen præsenterer det offentligt. Hvis fireparten skal lykkes, kræver det tillid begge veje, siger H.C. Gæmelke, formand for Landbrug & Fødevarer, Sektor for Gris.

Regeringsgrundlaget lægger op til, at en større del af værdiskabelsen fra dansk griseproduktion skal finde sted i Danmark, at eksporten af levende smågrise skal reduceres, og at danske arbejdspladser skal understøttes. For L&F er det afgørende, at det sker ved at skabe attraktive og konkurrencedygtige vilkår for produktion, slagtning og forædling i Danmark, ikke ved at begrænse velfungerende dele af erhvervet.

– Mere værdiskabelse, flere arbejdspladser og bedre dyrevelfærd i Danmark er gode ambitioner. Dem vil vi gerne være med til at finde løsninger på. Men så skal politikken også hænge sammen. Man får ikke flere investeringer, bedre dyrevelfærd og mere produktion i Danmark ved samtidig at gøre det stadig dyrere og vanskeligere at drive griseproduktion her, siger H.C. Gæmelke.

Køledisken sætter også grænsen

En central opgave for grisefireparten bliver at få ambitionerne i regeringsgrundlaget til at møde den økonomiske virkelighed. Danske griseproducenter arbejder på markedsvilkår og konkurrerer med producenter i andre lande. Nye danske særkrav har derfor en pris, som i sidste ende skal kunne hentes hjem hos kunderne.

– Man kan vedtage mange ting på Christiansborg, men man kan ikke vedtage, hvad danskerne vil betale for en pakke grisekød. Importeret grisekød udgjorde omkring 7 procent af markedet i 2000. Vores skøn er, at det i dag er omkring 22 procent. Det viser, hvor hurtigt dansk produktion kan blive presset, hvis vi gør den for dyr. Så risikerer vi ikke bedre dansk griseproduktion, men mere import og færre danske arbejdspladser. Det dilemma bliver Grisefirparten naturligvis nødt til at forholde sig til, siger H.C. Gæmelke.

Tilliden skal genopbygges

Ifølge L&F har en række nye politiske beslutninger skævvredet balancen i den grønne trepart. Senest har regeringen varslet et øjeblikkeligt stop for nye og større konventionelle grisestalde et indgreb, som flere juridiske eksperter har rejst alvorlig tvivl om hjemlen til.

Stoppet vil som minimum stå på indtil der til næste sommer politisk bliver fulgt op på firpartens beslutninger, hvor landmændene ikke kan udvide eller bygge nye dyrevelfærdsstalde, heller ikke selv om investeringerne blandt andet skal skabe rammer for fremtidens produktion. Det står i skarp kontrast til regeringsgrundlagets oprindelige udgangspunkt om et halvt års arbejde i grisefireparten og forlænger usikkerheden betydeligt for landmænd, banker og følgevirksomheder.

Det har sat sine spor

– Vi møder selvfølgelig op. Det er bedre at sidde ved bordet end at være på menuen, og dansk griseproduktion er for vigtig til, at vi overlader dens fremtid til andre. Men sporene fra den grønne trepart skræmmer ærligt talt. Vi gik ind i et historisk kompromis i tillid til en bestemt balance, og den oplever vi siden er blevet ændret markant. Derfor skal tilliden genopbygges. En aftale skal være en aftale også når mødet er slut og kameraerne er slukket, siger H.C. Gæmelke.

En klar rød linje

L&F er klar til at diskutere alle dele af fremtidens griseproduktion. Men der er også en klar grænse for, hvad organisationen kan medvirke til.

– Vi går ind i grisefireparten for at udvikle dansk griseproduktion. Hvis kravene ender med at blive så dyre og omfattende, at almindelig griseproduktion ikke længere kan hænge sammen i Danmark, så er vores røde linje overskredet. Man kan kalde det omlægning eller transformation, men hvis staldene lukker og produktionen flytter ud, så er det afvikling. Det kommer vi ikke til at lægge navn til, siger H.C. Gæmelke.

Landbruget står allerede midt i en historisk stor omstilling med omfattende arealomlægning og nye klima- og miljøkrav. Derfor skal grisefireparten ifølge L&F ende med en langsigtet retning, der giver virksomhederne mulighed for fortsat at investere, udvikle sig og skabe arbejdspladser i Danmark.

– Vi er klar til at tage ansvar og indgå kompromiser. Men landbruget har også brug for, at politikerne viser, at de ønsker et erhverv, der kan investere og udvikle sig. Hvis ambitionen i regeringsgrundlaget er bedre dyrevelfærd, mere dansk værdiskabelse, flere arbejdspladser og en stærk fødevareproduktion, så lad os bruge grisefireparten til at finde løsninger, der faktisk gør det attraktivt at skabe den værdi herhjemme, siger H.C. Gæmelke.