L&F på linje med juraeksperter: Der mangler lovhjemmel

Regeringen har reelt bremset et helt erhverv ved at indføre et midlertidigt stop for nyetablering og udvidelse af konventionelle griseproduktioner. Det er et vidtgående indgreb, der mangler den grundlæggende lovhjemmel, mener Landbrug & Fødevarer, der netop har afgivet høringssvar i sagen.

Uanset hvad man mener om den danske griseproduktion, skal retsstatens principper overholdes.

Det er Landbrug & Fødevarers budskab i et netop færdiggjort høringssvar til regeringens ønske om midlertidigt stop for nyetablering og udvidelse af konventionelle griseproduktioner.

Organisationen mener, at der mangler lovhjemmel, og opfordrer til, at regeringen trækker forslaget tilbage. Allerede da regeringen lancerede forslaget, var der kritik fra Landbrug & Fødevarer.

- Mig bekendt er der ikke mange juridiske eksperter, der peger på husdyrgodkendelsesloven som en tydelig hjemmel til hastende at indføre et indgribende stop med tilbagevirkende kraft, siger Charlotte Bigum, juridisk direktør i Landbrug & Fødevarer.

Helt konkret har regeringen hængt det annoncerede stop op på reglerne i en bekendtgørelse under husdyrbrugsloven, selvom regeringens minister på området, Christian Rabjerg Madsen, begrunder initiativet med ønsket om bedre dyrevelfærd.

Landbrug & Fødevarer peger blandt andet på, at husdyrbrugsloven har til formål at beskytte natur, miljø og landskab, mens dyrevelfærd reguleres gennem anden lovgivning.

- Vi mener ikke, at der er tilstrækkelig lovhjemmel. Uagtet hvad man mener om grisenes velfærd og den videre udvikling af sektoren, skal vi i et retssamfund have styr på basale retsgarantier. Ministeren kan fastsætte regler, som ligger inden for lovens hensyn og formål, men ikke udvide formålet igennem en bekendtgørelse. Man blander tingene sammen, og derfor er det vores opfordring, at man trækker forslaget tilbage, trækker vejret dybt og får styr på det juridiske, siger Charlotte Bigum.

Stoppet blev annonceret i en pressemeddelelse, og økonomien er ukendt

L&F kritiserer desuden, at stoppet reelt blev annonceret i en pressemeddelelse den 23. september, mens det juridiske grundlag først blev sendt i høring flere dage senere.

- I Danmark lovgiver vi ikke via pressemeddelelser og slet ikke med tilbagevirkende kraft. Vi har også noteret os, at andre juridiske eksperter har været ude med lignende vurderinger i medierne, siger Charlotte Bigum.

Derudover fremhæver Landbrug & Fødevarer i sit høringssvar, at regeringen ikke har gennemført en erhvervsøkonomisk konsekvensvurdering af forslaget, selvom der er tale om et indgreb, som kan påvirke investeringer, produktionsudvikling, långivere, leverandører og arbejdspladser i hele værdikæden.

Det er et afgørende problem, mener sektordirektør i Landbrug & Fødevarer Gris, Christian Fink Hansen.

- Forslaget rammer ikke kun den enkelte landmand, der har en gård. Det rammer også slagterier og underleverandører herunder hele agroindustrien. Derfor er det afgørende, at også de økonomiske konsekvenser bliver klarlagt. Alternativet er en stor usikkerhed og et uklart grundlag for hele den videre debat. Det vil ende med, at vi tvinges til at føre retssager ved domstolene. Vi så hellere, at man gjorde sig umage og trak det her forslag tilbage på værkstedet, siger han. 

Forslaget kan danne præcedens for en ministers magtudøvelse i Danmark – og medføre erstatningssager

Selvom det konkrete forslag handler om grise, er der noget langt mere principielt på spil i sagen, mener Landbrug & Fødevarer. For hvis regeringen kan fortolke loven på samme måde i andre brancher, kan hele området for de bemyndigelser, der er ved miljøreguleringen, i princippet blive genstand for en omkalfatring.

- Hvis det bliver op til den til enhver tid siddende minister at fastsætte regler om, at visse ansøgninger altid vil indebære et afslag uden tydelig bemyndigelse, så åbner det op for en meget stor usikkerhed i mange brancher, siger Charlotte Bigum, juridisk direktør i Landbrug & Fødevarer.

Derfor bliver det afgørende, hvordan regeringen vil forholde sig nu.

- Vi må nøgternt konstatere, at et stop, der gennemføres på denne måde, med stor sandsynlighed vil føre til, at der bliver rejst sager ved domstolene. Derfor håber jeg også, at regeringen vil lytte til eksperterne og læse høringssvarene grundigt. Der findes bedre løsninger på den udfordring, vi står med her, siger Charlotte Bigum Lynæs