Nationalt sprøjteforbud er endnu et forudsætningsbrud

Miljøministeren har sendt forslag til et nationalt sprøjteforbud i høring. Landbrug & Fødevarer er imod forslaget, fordi drikkevandsbeskyttelse kan håndteres langt bedre lokalt end nationalt – præcis som det var aftalt i den oprindelige grønne trepart.

Regeringen ønsker et nationalt sprøjteforbud. Et forslag, der kan lyde sympatisk, men som i praksis sætter arbejdet med arealomlægning i stå i hele Danmark. Eksperter har desuden kaldt forslaget spild af penge, og Landbrug & Fødevarer mener ikke, at tiltaget er fagligt velunderbygget.

– Et nationalt sprøjteforbud er et brud med den oprindelige trepartsaftale, som regeringens ministre ellers hyldede som historisk, da man indgik den, siger Søren Søndergaard, formand i Landbrug & Fødevarer.

I stedet burde drikkevandsbeskyttelsen foregå gennem arbejdet i de lokale treparter, præcis som det blev aftalt i den oprindelige trepartsaftale.

– Regeringen fortsætter desværre med at gøre det både dyrere og sværere at producere fødevarer i Danmark. Et sprøjteforbud, hvor det faglige grundlag og konsekvenserne end ikke er kendt, er nu sendt i høring. Det tegner et billede af en regering, der laver lovgivning, som ingen kender konsekvenserne af, og som udmønter sig i usikkerhed i landdistrikterne. Man fodrer os med skåltaler, men piner os med jura,  siger Søren Søndergaard, formand i Landbrug & Fødevarer.

Han understreger, at erhvervet hele tiden har været i arbejdstøjet, når det kommer til at finde løsninger på en endnu bedre beskyttelse af drikkevandet.

– Beskyttelsen af vores drikkevand er vigtig. Derfor vil vi gerne gøre det på den bedste og mest effektive måde, og vi er ikke enige med regeringen i, at det gøres gennem et nationalt forbud. Det lyder måske nok handlekraftigt, men i virkeligheden sætter det vores arbejde med at omdanne f.eks. lavbundsjord til natur i stå, siger formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard.

Regeringens lovforslag om et nationalt sprøjteforbud på ca. 160.000 ha landbrugsjord underminerer den lokale forankring, som er det helt centrale omdrejningspunkt for aftalen om arealomlægning i den oprindelige grønne trepartsaftale.

– Lige nu holder alle på jorden, for lodsejerne har ikke andet valg. Præcis som med gødskningsloven L5 efterlader et sprøjteforbud landmændene med stor usikkerhed om de fremtidige vilkår. Myndighederne kan endnu ikke svare på, hvor alle de grundvandsdannende områder præcist ligger. Alligevel tromler regeringen reglerne igennem. Det er en rigtig ærgerlig måde, staten behandler sine borgere på, siger Søren Søndergaard.

At det faglige grundlag ikke er på plads, gør kun arbejdet med høringen mere grotesk.

– Der er flere problemer ved det, som regeringen nu har sendt i høring. For det første kender vi ikke omfanget af et forbud; vi kender heller ikke konsekvenserne for fødevareproduktionen, og dermed kan man heller ikke sige noget om, hvad det vil koste den enkelte landmand eller samfundet som helhed.

Én ting er dog sikkert, mener formanden i Landbrug & Fødevarer.

– Jordværdierne og dermed bedrifternes investeringsmuligheder bliver ramt, når man fra statens side vil bestemme i endnu højere grad, hvad der må dyrkes på den enkelte mark. Vi vil arbejde for, at usikkerheden bliver mindre for lodsejerne, at der bliver tid til at omstille sig, og at arbejdet fortsat kan foregå lokalt og med dialog som hovedingrediens, siger Søren Søndergaard.

Søren Søndergaard fremlagde på Landbrug & Fødevarers stormøde i Odense 10 eksempler på klare forudsætningsbrud eller beslutninger, som forligskredsen har aftalt med sig selv, efter Landbrug & Fødevarer og de øvrige organisationer forlod trepartsrummet i juni 2024.

Disse kan læses her.