1) Overdriver landbruget konsekvenserne?
Landbruget har peget på, at den nye kvælstofregulering kan få store konsekvenser for den enkelte landmand. Det peger Stiig Markager også på i TV2's liveblog, hvor han skriver, at jordværdien vil blive reduceret, og at landmænd vil gå konkurs. Men det rækker langt ud over den enkelte landmand.
Reguleringen vil få konsekvenser for vores råvaregrundlag, vores selvforsyningsgrad af fødevarer, den grønne omstilling af erhvervet og ikke mindst arbejdspladserne og livet i landdistrikterne.
Samtidig kan reguleringen risikere at spænde ben for arbejdet i den grønne trepart. Hvis landmænd får behov for at holde på mere jord for at kunne leve op til kvælstofkravene, kan det blive sværere at afgive de arealer, der ellers skulle bruges til blandt andet natur, vådområder og skov. Den bevægelse er desværre allerede i gang.
Hvis der bliver produceret mindre korn, færre grøntsager og færre råvarer til den øvrige fødevareproduktion, svækkes råvaregrundlaget for de virksomheder, der ligger omkring landbruget. Det gælder blandt andet møllerier, mejerier, slagterier og andre fødevarevirksomheder, som står for mange arbejdspladser i landdistrikterne. Det betyder også, at store danske virksomheder måske vil finde det mindre attraktivt at producere fødevarer i Danmark. Det vil betyde tab af arbejdspladser i de virksomheder også.
Kritikere siger, at en lavere dansk produktion primært vil betyde mindre eksport. Men reguleringen skelner ikke mellem råvarer til danske forbrugere og råvarer til eksport. Når produktionen af eksempelvis korn, grøntsager eller foder falder i Danmark, vil konsekvensen både blive mindre dansk produktion til hjemmemarkedet og større afhængighed af import. Danmark har gennem årtier været nettoeksportør af fødevarer og bidraget til forsyningen af fødevarer langt ud over landets egne grænser. En unødig hård regulering reducerer derfor ikke kun vores egen forsyningssikkerhed, men også Danmarks bidrag til den fælles europæiske fødevareforsyning.
Landbruget betyder meget for livet og beskæftigelsen i landdistrikterne, hvor hver sjette private arbejdsplads er knyttet til landbrugsproduktionen. I nogen landdistrikter kan kvælstofreguleringen braklægge meget store områder, hvilket vil få arbejdspladser til at forsvinde og øge den geografiske ulighed i Danmark.
Se, hvor meget landbruget og fødevareklyngen fylder i din kommune
2) Hvad med de økonomiske konsekvenser for landmændene? Er modellerne gode nok på markniveau?
Forsker Peter Sørensen fra Aarhus Universitet, som ifølge Berlingske er en af forskerne bag reguleringsmodellen, har peget på, at der fortsat er væsentlige ubekendte. I Berlingske har han bl.a. sagt følgende i en artikel den 25. august:
"Der vil være nogle landmænd, som slet ikke kan dyrke deres jord normalt mere. Som det er lige nu, så er modellens udledningsgrænser ikke engang helt færdige, og de skal bruges fra 1. januar. Så landmændene ved dårligt nok, hvad de skal rette sig efter.”
Forsker Jørgen E. Olesen fra Århus Universitet sagde desuden til P1 Morgen den 1. september:
”Der er kommet umådeligt meget hastværk, der burde være givet en længere periode til at indfase det i. Man skulle nok indfase over en femårig periode tænker jeg.”
Dertil kommer, at Anker Lajer Højberg, projektleder og seniorforsker hos GEUS, i forbindelse med retentionskortene har udtalt følgende:
“Retentionskortet er et beslutningsstøtteværktøj - ikke en facitliste. Der er stadig områder, hvor datagrundlaget og vidensniveauet er begrænset, og derfor skal anvendelsen af kortet altid vurderes i den konkrete kontekst."
Du kan læse mere om retentionskort her
Det er væsentligt, fordi reguleringen kan få store økonomiske konsekvenser på den enkelte bedrift, for fødevareproduktionen, hele råvaregrundlaget og dermed arbejdspladser og livet i landdistrikterne. Derfor er spørgsmålet ikke kun, om modellen fungerer godt på et overordnet niveau, men også hvor præcist den kan beskrive forholdene på den enkelte mark
3) Rammer kvælstofloven de forkerte? Kan man fortsat drive et rentabelt gartneri med danske grøntsager?
Alle typer planteproduktion kan blive påvirket af den nye regulering. Det gælder både økologiske og konventionelle producenter og både dem, der dyrker foder, korn og grøntsager.
Politikerne har åbnet for, at reguleringen af grøntsagsproduktionen kan udskydes et år, mens det faglige grundlag bliver undersøgt nærmere. Det er positivt, men det understreger også, at der fortsat er væsentlige ubekendte i reguleringen.
Det bør gælde alle producenter. Landmændene skal vide, hvilke krav de bliver mødt af, hvilke konsekvenser de får, og hvordan kompensationen ser ud, før reguleringen træder i kraft, så de har en chance for at tilpasse deres markplaner.
Det vil samtidig give bedre mulighed for at få reguleringen til at spille sammen med arbejdet i den grønne trepart.