Fakta om nitrat i drikkevand

Nitrat i miljøet stammer dels fra landbrugets anvendelse af næringsstoffer på markerne, dels fra naturlig dannelse i jorden. Også spildevand og atmosfærisk nedfald kan bidrage til nitratindholdet.

Nitratniveauer i grundvandet varierer betydeligt afhængigt af lokale geologiske forhold. I områder med kalkholdig undergrund, eksempelvis omkring Aalborg, er nitratindholdet i grundvandet naturgivent højere – også i områder uden landbrugsdrift. 

Den nuværende grænseværdi for nitrat i drikkevand er fastsat til 50 mg/l på baggrund af EU’s sundhedsfaglige anbefalinger. Forslaget om en ny grænseværdi på 6 mg/l er på nuværende tidspunkt alene en anbefaling fra en ekspertgruppe, som myndighederne fortsat er i gang med at vurdere. I en rapport fra 2023 slår Miljøstyrelsen fast, at indhold i nitrat i grundvandet under naturområde og skov nogle steder vil være over 6 mg/L. Derfor vil en ny grænseværdi nogle steder være svær at leve op til, også steder, hvor der ikke er landbrugsdrift.

I Aalborg har vandforsyningen selv valgt at rense drikkevandet til et niveau under 15 mg/l. Det ligger væsentligt under den nuværende grænseværdi på 50 mg/l og er et lokalt valg foretaget af vandforsyningen. På Aalborg Forsynings hjemmeside gør de opmærksom på, at vandet overholder EU's grænseværdier. 

Det er vigtigt at slå fast, at nitrat og pesticider er to forskellige ting. Nitrat kommer fra gødning og bruges som næring til planterne, mens pesticider anvendes til at bekæmpe ukrudt, svampe og skadedyr, så afgrøderne kan vokse bedst muligt.

Medierettelser

TV2 Fyn, den 16. marts 2026: I artikel sætter TV2 lighedstegn mellem en sprøjtefrimark og nitratfrit drikkevand. Men der er ingen sammenhæng mellem disse.

I en onlineartikel bragte TV2 Fyn en artikel om en økologisk landmand, der ikke havde sprøjtet med pesticider i 25 år. I den forbindelse satte TV2 Fyn lighedstegn mellem dette og en lav koncentration af nitrat i målingen.

Dette er forkert, da brugen af pesticider ikke har noget at gøre med nitrat. Nitrat kommer fra gødning. 

Landbrug & Fødevarer har i den forbindelse rettet henvendelse til redaktionen og påpeget, at artiklen kan give læseren et forkert indtryk af de faktiske forhold.

Efter henvendelsen har TV2 Fyn præciseret, at der ikke er sammenhæng mellem nitrat og sprøjtemidler. 

TV2's  "Topmødet",  den 8. marts 2026: Fejl i kommunikation om grænseværdier: 

I statsministerdebatten den 8. marts blev der af flere omgange tegnet et meget voldsomt billede af, at vandet i Aalborg indeholder så meget nitrat, at man ikke kan drikke af det. Landbrug & Fødevarer har rettet henvendelse mod TV 2 med følgende pointer:

• Der er ikke massive overskridelser af grænseværdien i Aalborg. Aalborg Forsyning skriver selv på deres hjemmeside, at ”indholdet svinger fra få milligram nitrat per liter og op til 35-45 milligram per liter, hvor der er det højeste niveau.”
• Værten viste noget drikkevand fra Aalborg, som hun slet ikke ville røre ved. Men der er ingen akut sundhedsfare ved indtag af nitrat: Miljøministeren igangsætter indsats efter ekspertvurdering af grænseværdien for nitrat i drikkevandet - Miljø- og Ligestillingsministeriet.

TV2's  "Topmødet",  den 8. marts 2026: Forkert brug af kort i kan vildlede danskernes opfattelse af nitrat i grundvandet:

OPDATERING: Landbrug & Fødevarer sendte tidligere på ugen en klage til TV2 over deres brug af et GEUS-kort i programmet ’Topmødet’, der blev sendt søndag aften. TV2 har i 19-nyhederne fredag d. 13/3 bragt en berigtigelse om forkert brug af GEUS-kort. Læs mere her

TV 2 bragte den 8. marts en statsministerdebat mellem Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen, hvor de viste et kort over nitrat i grundvandet. 

I debatten blev kortet brugt til at illustrere overskridelser af grænseværdierne for nitrat i drikkevandet. Det tegner et billede af, at nitrat er at finde flere steder i danskernes grundvand. Det er ikke korrekt. 

Kortet viser nemlig ikke overskridelser af grænseværdien for nitrat i drikkevandet. I stedet viser kortet alle historiske målinger over 2 mg/L. Det er vigtigt at slå fast, at grænseværdien i dag er 50 mg/L. Nogle af målingerne på kortet går desuden helt tilbage til 1940'erne.  Kortet kan derfor ikke bruges til at beskrive den aktuelle tilstand i grundvandet, selvom det i udsendelsen blev præsenteret sådan. Det har GEUS også indsat en disclaimer om på deres kort efter udsendelsen. 

Debatten om beskyttelsen af vores drikkevand er vigtig. Derfor har medier også et ansvar for at bruge data korrekt. 

Landbrug & Fødevarer har rettet henvendelse mod TV2 med forventning om berigtigelse af kortet. Se mere information her

Kilder

Kortet, der blev brugt under debatten, og som GEUS har tilføjet en disclaimer til efter udsendelsen kan findes her.

Det korrekte og opdaterede billede af nitratindholdet i det danske grundvand kan du se på side 72 her samt i Videnskab.dk’s gennemgang af forskellen på de to kort her.

Fakta om fedtemøg og kvælstof

Medierne har i uge 11 haft fokus på fedtemøg og landbrugets udledning af kvælstof. I den forbindelse har Landbrug & Fødevarer indsendt følgende kommentarer:

• Hvis der er øget algevækst i disse uger skyldes det formentlig, at der er mere fosfor i vandet end normalt, da det i disse måneder er niveauet af fosfor og ikke kvælstof, der styrer algevæksten i mange vandområder. Det understreger vigtigheden af at følge anbefalinger fra kystvandråd, der anbefaler fosforreduktioner gennem øget spildevandsrensning og træplantning langs vandløb, som forhindrer fosforerosion ved vandløb. Kilde: SEGES Innovation
• Landbruget har et medansvar for vandmiljøet. Som led i trepartsaftalen arbejder vi derfor målrettet med at udtage og omlægge jord for at få mere natur, reducere klimabelastningen og reducere kvælstofudledningen til vores fjorde og farvande. Det er blandt andet udtagning af lavbundsjorde og etablering af vådområder og minivådområder. Det er processer, der er godt i gang i hele landet, og hvor landmændene viser så stort engagement, at det nu er myndighedsarbejdet, der er flaskehalsen. Det er vigtigt, at der holdes fast i trepartens mål og ambitioner, hvis vi skal løse vores udfordringer med natur og miljø permanent. Hverken miljøet eller landbruget kan være tjent med flere hovedløse hovsaløsninger.
• Det er vigtigt at slå fast at vi ikke starter fra nul. Kvælstofudledningen er halveret siden 1990. I 2024, hvor de nyeste overvågningstal er fra, var udledningen den laveste i hele perioden siden 1990, når der justeres til normal-nedbør. Stigende havtemperaturer og mere nedbør som følge af klimaforandringer arbejder imidlertid imod de forbedringer, vi laver på land. Kilde: Miljø- og Ligestillingsministeriet
• I den sydfynske del af Lillebælt og Flensborg Fjord, hvor der i år er rapporteret om en tidlig opblomstring af fedtemøg, er der også en betydelig tilførsel af næringsstoffer fra andre lande. Det er derfor vigtigt, at de andre lande også reducerer deres udledninger, hvis forekomsten af fedtemøg og andre alger skal reduceres. Netop derfor har trepartsaftalen et klart fokus på både danske og nabolandes indsatser.