
Nyhed, 20.februar 2023
Har din virksomhed interesse for e-eksport til Asien?
Den 21. marts åbner vi dørene til Axelborg til et arrangement med fokus på markedsmulighederne for fødevareprodukter i Kina og De Forenede Arabiske Emirater.
Under arrangementet ”Eksportmuligheder med Digitalt Salg i Asien for Danske Fødevarevirksomheder” vil blandt andet de to statskonsulenter i hhv. Kina og De Forenede Arabiske Emirater samt rådgiverne inden for digitalt salg give et overordnet indblik i markedsmulighederne for danske fødevarevirksomheder.
Arrangementet er endvidere for dig, hvis du:
- Ønsker at høre om de fremtrædende muligheder, du går glip af, hvis du ikke udnytter de digitale afsætningsmuligheder i Asien.
- Hvordan du kan optimere dine eksportmuligheder gennem digitalt salg, hvis du allerede er på markederne i Asien.
- Hvordan du kan få mere eksponering af dine produkter ved at anvende digitale platforme som markedsføringsværktøj.
På linket nedenfor kan du læse mere om arrangementet, dagens program og registrering.