Nyhed, 02.juni 2026

Skal danske frostærter tilbage på dansk jord?

Ja tak, siger landmændene fra Dybfrostærter amba og L&F Sektor for planter som i denne tid arbejder for en genrejsning af den danske ærteproduktion.

I 2022 lukkede en ærtefabrik i Orehoved på Falster. Med lukningen forsvandt både arbejdspladser, lokal aktivitet og afsætningen for en dansk produktion af grønne ærter til dybfrost, som gennem mange år havde været en stærk produktionsgren på Lolland, Falster og Sydsjælland.

Fabrikken var ejet af den belgiske dybfrostvirksomhed Ardo og modtog ærter fra omkring 140 danske landmænd. Da produktionen lukkede, mistede landmændene afsætningen for omkring 2.200 hektar grønne ærter til dybfrost.

Nu arbejder Dybfrostærter Amba og Landbrug & Fødevarer, Sektor for Planter, sammen om at undersøge, om produktionen kan genetableres på dansk jord. Projektet Grønne ærter til Danmark: Nyt liv til den danske produktion af dybfrostærter er startet i januar 2026 med støtte fra Fonden for Plantebaserede Fødevarer.

Danmark kan noget særligt med ærter

Danmark har historisk haft stærke forudsætninger for at dyrke grønne ærter. Klimaet i det danske ærtebælte på Lolland, Falster og Sydsjælland giver gode betingelser for høj kvalitet, og for landmændene er ærter en værdifuld afgrøde i sædskiftet - ikke mindst i den økologiske produktion, fordi ærter kan binde kvælstof.

- Landmændene på Lolland, Falster og Sydsjælland vil gerne dyrke ærter, hvis der er en sikker afsætning. Det er en afgrøde, vi har stor erfaring med, og som passer godt ind i sædskiftet. Derfor var det også et stort tab, da fabrikken lukkede. Nu handler det om at få undersøgt, om vi kan skabe et nyt og bæredygtigt fundament for produktionen, siger Klaus Sørensen, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer og sekretær for Dybfrostærter amba.

Første skridt i projektet er et fuldt feasibility study, som udarbejdes med bistand fra ingeniører fra NIRAS og økonomer fra Deloitte. Studiet skal afdække økonomi, placering, teknologi, afsætning, investeringsbehov og mulighederne for en ny fabrik til blanchering og indfrysning af danske ærter.

Hele værdikæden skal hænge sammen

Hvis produktionen skal tilbage på dansk jord, handler det ikke kun om at dyrke flere ærter. Det kræver, at hele værdikæden hænger sammen - fra marken til fabrikken og videre ud til detail, foodservice og industri:

- Vi har at gøre med et signaturprojekt for dansk produktion af plantefødevarer. Vi har landmænd, der gerne vil dyrke ærterne, og vi har et produkt, som forbrugerne kender, og som er nemt at bruge. Men hvis vi skal lykkes, så skal hele værdikæden hænge sammen - fra mark til fabrik og videre ud til detail, foodservice og industri, siger Lærke Kirstine Lund, sektorchef for planterige fødevarer i Landbrug & Fødevarer.

Selvom ærterne er omdrejningspunktet, skal studiet også undersøge, om en ny fabrik kan bruges til andre grøntsager uden for ærtesæsonen. Det kan være med til at skabe et bredere fundament for mere dansk grønt til forarbejdning.

Hvis feasibility studiet viser, at en ny fabrik er realistisk og økonomisk bæredygtig, går projektet videre til næste fase. Her skal der arbejdes målrettet med investorer og aftagere fra blandt andet fødevarebranchen, dagligvarehandlen, foodservice og nærliggende markeder.

Målet er at skabe grundlaget for, at danske landmænd igen kan dyrke grønne ærter til fødevarer - og at danske forbrugere på sigt kan få frostærter dyrket på dansk jord.

- Hvis vi kan vise, at økonomien hænger sammen, at der er afsætning, og at der er investorer som vil være med, så har vi en reel mulighed for at få danske frostærter tilbage på dansk jord, siger Klaus Sørensen.

Synes du også, den danske produktion er vigtig?

Vi har brug for opbakning fra alle sider for at komme i mål. Måske du selv er landmand og gerne vil producere ærter? Måske er du investor, fødevarevirksomhed, køkken eller dagligvarebutik, der gerne vil aftage danske ærter? Eller noget helt tredje.

Ræk endelig ud, hvis du vil være med til at sikre grønne ærter til dybfrost.

Projektet kort:

Baggrund
I 2022 lukkede Ardos fabrik i Orehoved. Dermed mistede omkring 140 landmænd afsætningen for cirka 2.200 hektar ærter.

Hvad skal der ske?
Dybfrostærter amba og Landbrug & Fødevarer undersøger mulighederne for at genetablere dansk produktion af grønne ærter til dybfrost.

Hvor langt er projektet?
Projektet er startet i januar 2026. Lige nu udarbejdes et fuldt feasibility study med NIRAS og Deloitte.

Hvad sker der bagefter?
Hvis studiet viser, at projektet er realistisk, skal der arbejdes videre med investorer og aftagere.

Hvornår kan forbrugerne få danske frostærter?
Det kræver etablering af en ny fabrik, og der kan gå 3-5 år, før produktionen er fuldt etableret.