Kartoffel- og frøbranchen er enig: NGT er en gamechanger
Det lange, seje træk med at sikre adgang til NGT-afgrøder kommer til at gøre stor forskel på sigt. Blandt andet for kartoffelavlere og frøproducenter.
Ikke mindst i kartoffelbranchen blev der skelet nervøst mod Strasbourg og EU-Parlamentet, da afstemningen om de nye præcionsforædlingsteknikker fandt sted.
Klimaforandringer med mere nedbør giver i disse år større udfordringer med skimmel, og samtidigt har man mistet adgang til en række af de sprøjtemidler, der bruges til at bekæmpe skimmel og andre sygdomme. Det har givet stor bekymring for fremtiden hos mange i branchen.
Lettelsen er derfor også stor hos Jesper Burgaard, CEO i KMC:
- NGT er en gamechanger. De vil kunne gøre en stor forskel i kartoffelavlen, og vi har selvfølgelig – i forventning om godkendelse – forberedt os og investeret i udviklingen af nye sorter, så de hurtigst muligt kan komme ud at gøre nytte hos vores andelshavere. Nu er godkendelsen i hus, og vi kommer til at investere yderligere i de kommende år for at udvikle stærkere og mere robuste sorter, siger Jesper Burgaard.
Markant reduktion
Han vurderer, at man med de nye præcisionsværktøjer får mulighed for at reducere forbruget af pesticider i kartoffelproduktionen markant.
- Vores bedste bud er, at vi hurtigt vil kunne realisere en reduktion på op mod 80 procent. Det understreger, hvor afgørende det er, at godkendelsen kom i hus. Det er selvfølgelig noget, vi har arbejdet hårdt for skulle blive virkelighed. I samarbejde med mange andre kræfter, der ser de store fordele i at skabe robuste afgrøder, siger Jesper Burgaard.
En smule malurt i bægeret er der dog. Der er en implementeringsfase på to år, hvor alle NGT-planter fortsat vil være omfattet af de gamle GMO-regler. Det betyder, at de nye sorter skal fremavles under mere restriktive forhold svarende til GMO, indtil implementeringsfasen er overstået
- Det er virkelig frustrerende, og det sætter os lidt tilbage i forhold til, hvornår vi kan få de første sorter i jorden ude hos landmændene. Men det er nu præmissen, og vi forventer at det kan ske i 2029, vurderer Jesper Burgaard.
Først i havefrø
Også for frøproducenterne åbner der sig nye muligheder med NGT som værktøj, vurderer Troels Prior Larsen, formand for Frøsektionen i Landbrug & Fødevarer.
- Overordnet er det et virkeligt vigtigt skridt i den rigtige retning, med de udfordringer, vi står overfor. Det har været en lang proces, men fantastisk at vi er nået i mål. Uden en NGT-godkendelse ville vi i Danmark stå et svært sted med produktionen. Jeg tror, at vi måske vil se effekten først indenfor havefrøene, men det får på sigt uden tvivl også stor betydning inden for græsserne.
Troels Prior Larsen fremhæver, at NGT er vejen til mere robuste og modstandsdygtige sorter, der samtidigt vil kunne arbejde bedre sammen med de biologiske bekæmpelsesmidler, og på den måde skabe en ekstra positiv effekt.
- Det spiller alt sammen rigtig godt sammen med ’Close to Zero’, vores innovationsstrategi i frøsektionen, hvor vi bekæmper ukrudt, sygdomme og skadedyr uden – eller med minimal brug af plantebeskyttelsesmidler, siger Troels Prior Larsen.
Hvornår vi ser de første NGT-afgrøder i frøproduktionen er svært at spå om.
- Det kommer til at vare noget tid. Jeg tror ikke, det bliver inden for de næste par år, at vi kan få dem ud på markerne. Men nu ved vi, at det kommer, og det giver helt sikkert en fortrøstning for fremtidens frøproduktion, siger Troels Prior Larsen.