Præcisionsforædling kan løse mangel på pesticider

Der var feststemning på mange kontorer i Landbrug & Fødevarer onsdag i sidste uge. I mere end 10 år har man arbejdet for, at virksomheder og landmænd får adgang til de nye forædlingsteknikker, NGT. Det bliver nu en realitet, og det er helt afgørende i en tid, hvor danske landmænd mister adgang til planteværnsmidler.

Selv om meldingerne på forhånd var positive, var der alligevel klamme håndflader hos mange i Landbrug & Fødevarer, da man onsdag i sidste uge ventede på den endelige afgørelse om europæisk ja eller nej til præcisionsforædling, også kaldet NGT.

For i EU-systemet er meget lidt givet på forhånd. Derfor var glæden også stor, da det stod klart, at forædlingsvirksomheder og landmænd får adgang til de nye teknikker. Mere end årti efter, at man begyndte at arbejde for det.

- Vi havde forventninger om, at godkendelsen kom i hus. Der var gode indikationer på, at pilen pegede den vej. Men sikre kunne vi ikke være. Jeg har sjældent oplevet så stor tilfredshed med et politisk resultat, siger Niels Peter Nørring, der er klima- og EU-direktør i Landbrug & Fødevarer.

Pres på pesticider

Tilfredsheden skyldtes ikke mindst, at Danmark i disse år oplever et meget stort pres på pesticiderne, hvoraf en række inden for det seneste år ikke længere er godkendt til brug i landbruget. Mange politikere og grønne organisationer har i debatten sat lighedstegn mellem NGT og genmodificerede afgrøder, selv om det er to vidt forskellige teknologier. Det har bidraget til usikkerhed om mulighederne for at få NGT godkendt i EU.

- Vi har det seneste år mistet en lang række midler, hvilket presser blandt andet kartoffel- og frøproduktionerne voldsomt. Vi mister konkurrenceevne, fordi Danmark på flere områder går enegang. Præcisionsforædling eller NGT kan ikke løse problemerne nu og her, men det åbner for at udvikle sorter, der er mere modstandsdygtige overfor sygdomme og skadedyr, og som bedre kan modstå klimaforandringer. Derfor var godkendelsen af de nye teknikker særligt vigtigt for de danske forædlere og landmænd, siger Niels Peter Nørring.

Skræmmekampagne

Christian Høegh-Andersen, næstformand i Landbrug & Fødevarer, glæder sig ikke mindst over, at det er et stærkt samarbejde på tværs af hele sektoren, der har været med til at sikre godkendelsen.

- Vi har arbejdet med det i mere end et årti. Det har været en kæmpeindsats, og jeg er stolt over, at det lykkedes at nå i mål i samarbejde med vores europæiske søsterorganisationer. For det har bestemt ikke været en kamp, der er kæmpet med fair midler hele vejen. Modstanderne har ført en skræmmekampagne, hvor der virkeligt er spillet på frygten, selv om forskningen ikke er bekymret for de nye forædlingsteknikker. Det opleves i høj grad som dobbeltmoralsk, at man på samme tid vil fjerne adgangen til pesticider og forhindre os i at bruge sikre teknologier, der betyder, at vi rent faktisk på sigt kan klare os uden – eller med langt mindre brug af pesticider, siger Christian Høegh-Andersen, der har stor tak til mange, der har kæmpet for godkendelsen:

- Der skal gå en kæmpestor anerkendelse til mange, der har været med til at drive processen. I lang tid var den ved at gå mere eller mindre i stå, men under det danske EU-formandskab skete der virkeligt noget. Flere danske EU-parlamentarikere har også gjort en brav indsats. Og så skal der gå en helt særlig tak til Thor Gunnar Kofoed, der har lagt utallige timer i arbejdet gennem årene. Men det er virkeligt en holdindsats, og hvor er det godt at konstatere, at fremskridt i landbruget ikke altid kan holdes tilbage af følelser og skræmmekampagner. Det glæder mig enormt, siger Christian Høegh-Andersen.