Bovaer: Dyrevelfærden kommer altid først

For nogle mælkeproducenter er beslutningen enkel. De brugte Bovaer sidste år uden problemer og er trygge ved at fortsætte. For andre er situationen en helt anden.

Sidste efterår blev der fra en række besætninger meldt om mistrivsel, ydelsesfald og sygdom i forbindelse med anvendelsen af Bovaer. Vi ved fortsat ikke tilstrækkeligt om, hvorfor erfaringerne blev så forskellige.

- Jeg er selv mælkeproducent, og for mig er det meget enkelt: Hvis jeg ser problemer ved mine dyr, så kommer de først. Vi vil gerne levere klimareduktioner, men ingen skal tvinges til at bruge et virkemiddel, som påvirker dyrenes velfærd, siger Jesper Arnth, formand for L&F Kvæg.

Vi mangler stadig svar

Aarhus Universitet har analyseret erfaringer fra danske besætninger. Undersøgelsen fandt ikke én samlet forklaring på de problemer, der blev rapporteret. Data og erfaringer er desuden sendt til EFSA, som fortsat arbejder med sin vurdering.

- Fagligt står vi stadig med det centrale spørgsmål: Hvorfor oplevede nogle besætninger ingen problemer, mens andre oplevede markante forandringer? Det skal vi have ordentlige svar på. Hvis Bovaer fortsat skal være et vigtigt virkemiddel, skal vi forstå langt bedre, hvilke forhold i den enkelte besætning der har betydning for, hvordan dyrene reagerer, siger sektordirektør Ida Storm.

Derfor er der brug for mere forskning og viden fra praksis. Det kræver, at Bovaer fortsat er en reel mulighed for de kvægbrugere, der har gode erfaringer og ønsker at bruge det. Erfaringer fra besætningerne er vigtige, hvis forskerne skal blive klogere på anvendelsen og på de forskelle, der kan være mellem besætninger.

- Vi får ikke den nødvendige viden ved enten at tvinge alle til at bruge Bovaer eller ved at ende i den modsatte grøft, hvor ingen bruger det. Vi skal kunne følge brugen i praksis, samtidig med at den enkelte landmand selvfølgelig kan sige stop, hvis dyrene reagerer negativt. Det er også dét, vi mener med frivillighed og fleksibilitet, siger Ida Storm.

Flere veje til klimamålet

I dag er der meget få muligheder for at reducere metan gennem fodringen. Reelt er Bovaer og øget fedttildeling de eneste godkendte redskaber.

For L&F Kvæg er det helt afgørende, at de politiske klimakrav følger de virkemidler, der faktisk er til rådighed.

- Frivillighed handler ikke om, at vi ikke vil klimaindsatsen. Tværtimod. Men frivillighed kræver også, at dem, der gerne vil bruge et klimavirkemiddel, reelt har mulighed for det. På sigt skal vi have flere produkter og metoder, så landmanden kan vælge det, der virker bedst på den enkelte bedrift, siger Jesper Arnth.

L&F Kvæg har derfor spillet ind politisk med et klart ønske om både frivillighed og fleksibilitet samt en realistisk sammenhæng mellem klimamål, tidsplan og tilgængelige virkemidler. Sektoren arbejder hårdt for afklaringen kommer hurtigst muligt – det er allerede sidste udkald så tæt, som vi er på 1. oktober.

Samtidig venter en række kvægbrugere fortsat på en løsning på økonomien fra sidste års forløb. Kvægbrugerne er blevet stillet en ordning i udsigt, der skal håndtere udgifter til Bovaer, som blev indkøbt, men ikke anvendt som følge af problemer i besætningen. Den løsning afventer vi fortsat.

- Kvægbrugene har allerede rigeligt at forholde sig til med den kommende kvælstofregulering og klimaafgiften i 2030. Bekymring om hvorvidt politiske beslutninger også kan gå ud over dyrenes velfærd, skal ikke være endnu en byrde. Derfor bliver vi ved med at presse på for fakta, frivillighed og fleksibilitet - så kvægbrugerne kan passe ordentligt på deres dyr og samtidig levere på klimadagsordnen, siger Jesper Arnth