Dansk erfaring skal sætte retning for regenerativt landbrug

Af Daniel Abildgaard Sørensen, L&F

Regenerativt landbrug er i de senere år blevet et mere udbredt begreb i både Danmark og internationalt. Flere landmænd, fødevarevirksomheder og organisationer ser mod dyrkningsformer, der kan styrke jordens sundhed og gøre produktionen bedre rustet til fremtiden.

Der findes i dag ikke en fælles definition af regenerativt landbrug. Begrebet kan derfor dække over mange forskellige dyrkningspraksisser, hvor effekter og potentialer afhænger af de lokale jordbundsforhold og det klima, de anvendes under.

På den baggrund tog Landbrug & Fødevarer i 2025, sammen med DAKOFO, initiativ til Alliancen for Regenerativt Landbrug. Alliancen samler virksomheder og landmænd om at udvikle og dele viden om regenerative dyrkningsprincipper i en dansk kontekst. Samtidig ser alliancen på, hvordan fødevareklyngen kan bidrage til udviklingen og afdække mulige markedspotentialer.

- Vi har valgt at engagere os i dagsordenen om regenerativt landbrug, fordi den rummer et potentiale i arbejdet med en mere bæredygtig fødevareproduktion. Hvis det for alvor skal vinde indpas i Danmark, kræver det, at vi tager udgangspunkt i vores egne forhold og produktionspraksisser på den enkelte bedrift. Her har den danske fødevareklynge et stærkt udgangspunkt for at bringe sine styrker i spil og drive udviklingen frem siger Anette Christiansen, bæredygtighedschef i Landbrug & Fødevarer.

Flere principper i samme dyrkningssystem

Regenerativt landbrug handler om at arbejde med naturens egne processer for at styrke jordens sundhed og skabe mere robuste dyrkningssystemer. På tværs af danske og internationale kilder peges der på en række centrale principper, herunder at minimere jordforstyrrelser, holde jorden dækket, maksimere afgrødediversitet, bevare levende rødder i jorden og have husdyr ude på markerne.

Samtidig er det afgørende, at tilgangen tilpasses de konkrete forhold på den enkelte bedrift. Derfor varierer de anvendte løsninger, men kan eksempelvis omfatte pløjefri dyrkning, brug af efterafgrøder, kompost og husdyrgødning samt mere varierede sædskifter.

Hvilke dyrkningspraksisser der giver de bedste resultater, afhænger af den enkelte bedrifts forudsætninger. Jordtype, afgrøder og dyrkningshistorik kan spille en væsentlig rolle for, hvor stort potentialet er. Derfor peger Landbrug & Fødevarer på behovet for et styrket vidensgrundlag om effekterne af både de enkelte praksisser og det samlede dyrkningssystem under danske forhold.

I Alliancen for Regenerativt Landbrug arbejdes der målrettet med at opbygge dette vidensgrundlag. Siden etableringen har alliancen samlet erfaringer på tværs af værdikæden gennem oplæg fra virksomheder, forskningsmiljøer og internationale aktører samt konkrete besøg hos danske aktører, der arbejder med regenerative praksisser.

Danmark har allerede flere byggesten

Der findes endnu ikke et samlet overblik over hvor mange der arbejder med de regenerative principper i Danmark, bl.a. fordi begrebet ikke er entydigt defineret. Samtidig er flere af de praksisser, der forbindes med den regenerative tilgang, allerede en del af dansk landbrugspraksis.

Pløjefri dyrkning er et af dem. I 2025 blev 26,7 pct. af det danske landbrugsareal dyrket pløjefrit, hvilket er mere end en fordobling på under ti år. Samtidig dyrkes 19,3 pct. af Danmarks landbrugsareal med efterafgrøder i 2023.

Dertil kommer, at danske landmænd skal leve op til en række krav om god landbrugs- og miljømæssig stand, for at opnå tilskud fra EU. Kravene omfatter blandt andet plantedække, krav til sædskifter og forebyggelse af jorderosion.

Behov for mere viden og dokumentation

Regenerativt landbrug bliver ofte fremhævet som en tilgang med store potentialer for klima, miljø og biodiversitet. Blandt andet peges der på, at regenerative dyrkningsmetoder kan bidrage til at binde CO₂ i jorden og reducere drivhusgasudledninger.

Men effekterne kan være vanskelige at dokumentere i praksis. Ifølge Landbrug & Fødevarer findes der endnu ikke samlede opgørelser over klima- og miljøeffekter af regenerativ dyrkning under danske forhold. Derfor er mere viden, måling og dokumentation en central del af arbejdet med at udvikle regenerativt landbrug.

- Hvis markedspotentialet skal udnyttes, kræver det dokumentation og transparens. Ellers risikerer vi, at potentialerne bliver uforløste og begrebet mister sin troværdighed, mener Anette Christiansen.

Manglen på en fælles definition og målemetode for regenerativt landbrug betyder også, at produkter i dag ikke kan markedsføres som regenerative.

Økonomien skal hænge sammen

For den enkelte landmand er økonomien afgørende. Regenerative dyrkningsmetoder kan i nogle tilfælde reducere omkostninger til blandt andet maskintid, diesel, handelsgødning og pesticider. Men en omstilling kan også indebære risiko, ændrede arbejdsgange og i en periode lavere udbytter.

Ifølge Landbrug & Fødevarer er det derfor vigtigt, at udviklingen sker på markedsvilkår, og at hele værdikæden tænkes ind. Det kræver løsninger, hvor økonomien hænger sammen fra landmand til fødevarevirksomhed og detail. Samtidig afhænger udviklingen af, om der er en reel efterspørgsel i markedet, og om forbrugerne er villige til at betale.

Landbrug & Fødevarer peger samtidig på, at der er behov for at se ud over Danmarks grænser. Skal regenerative produkter for alvor kunne afsættes i større skala, vil markedet i mange tilfælde være europæisk, og udviklingen må derfor tænkes ind i en bredere markedsmæssig sammenhæng.

- Regenerativt landbrug er en udviklingsdagsorden. Derfor er det vigtigt, at vi bygger videre på danske erfaringer, styrker dokumentationen og finder løsninger, der fungerer i praksis. Det er netop det arbejde, vi har sat i gang gennem Alliancen for Regenerativt Landbrug, hvor vi samler hele værdikæden om at skabe et stærkt fagligt og forretningsmæssigt grundlag for udviklingen, siger Anette Christiansen.