Nyhed, 27.januar 2026

Økologi til Frankrig – Gourmet Selection - skal du med?

Styrk jeres synlighed på de sydeuropæiske markeder og vær med på den fælles danske økologiske stand på udstillingen Gourmet Selection 2026.

Gourmet Selection er Frankrigs førende fagmesse for delikatesser og fine food, og samler hvert år flere hundrede af gourmetvirksomheder og knap 5.000 professionelle besøgende. Udstillingen er målrettet specialbutikker, delikatesseforhandlere, vinhandlere, hoteller og restauranter. Det er en fantastisk platform for danske virksomheder med økologiske produkter i gourmetsegmentet.

 

For at sætte yderligere fokus og optimere synergier indenfor gourmet segmentet i Frankrig afholdes Gourmet Selection i 2026 samtidig med Salon du Fromage – begge i Expo Porte de Versaille. Fælles eksponering af Danmark som fødevarenation vil sideløbende med deltagelse blive skabt gennem samarbejde med VisitDenmark.

 

Fælles eksponering af Danmark som fødevarenation vil sideløbende med deltagelse blive skabt gennem samarbejde med VisitDenmark, hvor der også planlægges målrettet distributør indsats og gastro-medie event i Maison du Danemark.

 

Tid: 7. - 8. juni 2026

 

Sted: Paris, Expo Porte de Versaille

 

Pris: kr. 17.500 ekskl. moms

 

Projektet er støttet af Fonden for økologisk landbrug. 

 

  • Læs mere om Gourmet Selection her

  • Læs mere om deltagelse og tilmeld dig her