Økologi til Frankrig – Gourmet Selection - skal du med?
Styrk jeres synlighed på de sydeuropæiske markeder og vær med på den fælles danske økologiske stand på udstillingen Gourmet Selection 2026.
Gourmet Selection er Frankrigs førende fagmesse for delikatesser og fine food, og samler hvert år flere hundrede af gourmetvirksomheder og knap 5.000 professionelle besøgende. Udstillingen er målrettet specialbutikker, delikatesseforhandlere, vinhandlere, hoteller og restauranter. Det er en fantastisk platform for danske virksomheder med økologiske produkter i gourmetsegmentet.
For at sætte yderligere fokus og optimere synergier indenfor gourmet segment i Frankrig afholdes Gorumet Selction i 2026 samtidig med salon du Fromage – begge i Expo Porte de Versaille – hvor der også vil være mulighed for udstilling for danske økologiske mejeriprodukter. Fælles markedsføring af jer og Danmark som fødevare- og gastro-nation vil sideløbende blive skabt i samarbejde med VisitDenmark. Her afholdes en særskilt distributør- og gastromedie event i Danmarkshuset (Maison du Danemark) i forbindelse med messen.
Tid: 7. - 8. juni 2026
Sted: Paris, Expo Porte de Versaille
Pris: kr. 17.500 ekskl. moms
Projektet er støttet af Fonden for økologisk landbrug.