Kampagne for Dyrevelfærdsmærke er i luften på SoMe og detail
Landbrug & Fødevarer er nu live med Dyrevelfærdsmærkekampagnen 2026. Kampagnen understøtter salg og køb af produkter mærket med Bedre Dyrevelfærd
Vi ved, at dyrevelfærd motiverer danskerne, når de fylder indkøbskurven, og at 7 ud af 10 kigger efter mærket, når de handler. L&F’s forbrugerkampagne er gået live i første kampagnerul uge 15-17 med synlighed og kommunikation tæt på købsøjeblikket. Forbrugerne møder kampagnen på de sociale medier, Facebook og Instagram og i detailhandelen. Landbrug & Fødevarer stiller kampagnematerialerne til rådighed for branchen og detailkæderne – og derved øget synligheden overfor forbrugerne. L&F har samlet alt materialet i én let tilgængelig digital toolbox med kampagnens centrale budskaber, SoMe-elementer, logoer, on-pack materialer og forslag til aktivering – på egne platform, fra tilbudsavis til mælkepaneler og kødpakker
Kampagnen kort fortalt:
Første kampagnerul kører nu i uge 15–17 (start 6 april til 26 april) på sociale medier, Facebook og Instagram.
Anden kampagnerul kommer til skolestart i uge 33–36, efter sommerferien (fra 10 august -30 august), hvor vi følger op med outdoor i større byer og indkøbscentre – og igen sociale medier, Facebook og Instagram
Målgruppen for begge kampagner er mødre 25–49 år (børnefamilier) og voksne mellem 50–65 år. Kampagnen understøtter salg og køb af produkter mærket med det statslige dyrevelfærdsmærke på tværs af kød- og mejeriprodukter.
Budskabet er: Har du hjertet med, når du handler?
Formålet er klart: at øge kendskabet til Bedre Dyrevelfærd, tæt på køb. I 2026 har vi fortsat fokus på synlighed, aktivering i hele værdikæden og konvertering til køb.
Øget synlighed overfor forbrugerne
Landbrug & Fødevarer stiller kampagnematerialerne til rådighed for branchen og detailkæderne – og derved øget synligheden overfor forbrugerne. Der er opbygget et tæt netværk og dialog med beslutningstagere indenfor indkøb, kategori, markedsføring og CSR hos kæderne med de rette kontakter. Ligesom der er tæt dialog med virksomheder og producenter. I foråret har der været afholdt en række møder på tværs af branchen og alle detailkæder for involvering og dialog om synlighed på egne platforme.
Toolboxen er klar - og nem at tage i brug!
L&F har samlet alt materialet i én digital toolbox med overskuelig adgang til kampagnens centrale budskaber, SoMe-elementer, logoer, on-pack materialer og forslag til aktivering - fra tilbudsavis til mælkepaneler og kødpakker. Landbrug & Fødevarer stiller kampagnematerialerne til rådighed for branchen og detailkæderne ligesom Fødevarestyrelsen er orienteret.
Fødevarestyrelsen har grundet besparelser ikke mulighed for at gennemføre markedsføringskampagner for Dyrevelfærdsmærket i 2026 og 2027
Man kan læse mere om kampagnen og se kampagnefilmene i sin helhed på: Noget på hjerte
Landbrug & Fødevarers ’Noget på hjerte’ dyrevelfærdsmærkekampagne er støttet af Svineafgiftsfonden, Kvægafgiftsfonden og Mælkeafgiftsfonden.
Forbrugerkampagnen drives af L&F Marked, Fødevarer og Gastronomi.