Nyhed, 26.maj 2026

Øko-grønt i front

Projektet 'Øko-grønt i front' skal give danske, økologiske grøntsager et tiltrængt boost, og dermed skabe øget produktion.

Økologiske grøntsager fylder kun 0,2% af det danske landbrugsareal, og samtidig viser DTU’s kostundersøgelse, at vi danskere spiser for få grøntsager.

Et nyt samarbejde på tværs af værdikæden skal give de danske, økologiske grøntsager et tiltrængt boost. Indsatsen skal både øge produktionen og skabe større efterspørgsel hos forbrugerne.

Projektet skal nemlig både styrke viden om økologisk frugt- og grøntproduktion på landbrugsuddannelserne, og samtidig får dagligvarehandlens grøntafdelinger et løft i råvarekendskab, salg og markedsføring.


Kursus i økologisk grøntsagsproduktion

Kom med på gratis kursus fyldt med praksisnær viden og inspiration, så du bliver fagligt bedre rustet til at dyrke økologiske grøntsager.

 

Læs mere og tilmeld dig her 

 

Bag projektet 'Øko-grønt i front' står Innovationscenter for Økologisk Landbrug sammen med Landbrug & Fødevarer, Videnscenter for Jord- og Landbrug, HortiAdvice, Dalum Landbrugsskole, Jordbrugets UddannelsesCenter Århus og Roskilde Tekniske Skole. Projektet er støttet af Fonden for Plantebaserede Fødevarer.