Økologiske sommermøder 2026
Kom med til årets økologiske sommermøder den 16. og 17. juni – to dage med faglig inspiration, debat og netværk.
Den 16. juni besøger vi Bælgkompagniet, og den 17. juni går turen til Hulvadgaard – begge økologiske plantebrug.
Fagligt fokus på biodiversitet
Sommermøderne byder på oplæg om biodiversitetens rolle på bedriften og giver dig et konkret indblik i, hvordan naturen aktivt kan tænkes ind i produktionen.
Der bliver også rig mulighed for at deltage i debatten, når økologiformand Hans Erik Jørgensen og dagens vært sætter fokus på et centralt spørgsmål: Er tiden inde til at tage næste skridt og indføre naturkrav for alle økologer?
Kom og bliv inspireret, del dine erfaringer og vær med i diskussionen om, hvordan vi sammen udvikler økologien videre.
Program for sommermøderne
17.00
Velkomst v. værten og Hans Erik Jørgensen, formand L&F Sektor Økologi
17.15
Rundvisning på bedriften
18.45
Økologisk bespisning
19.30
Biodiversitetsoplæg
- Biodiversitet – hvad betyder det for din bedrift? Bestøvere, bundlinje og robusthed v. Christoffer Grønne, specialkonsulent i biodiversitet i ICOEL
- Marknaturscore – forslag om minimumskrav for alle økologer samt eksempel fra to bedrifter v. Lars Holdensen, chefkonsulent i L&F
20.10
Hvordan samarbejder vi bedst med naturen – og er det her, økologien skal styrke sin profil?
21.10
Nyt fra den lokale rådgiver v. den lokale økologikonsulent.
21.30
Tak for i aften v. Hans Erik Jørgensen
Priser og tilmelding
Kr. 200 (ekskl. moms) pr. person. Betales ved tilmelding.
Tilmelding sker efter "først-til-mølle"-princippet.
Sidste frist for tilmelding: hhv. d. 10. juni og 11. juni.