Vi er tættere på klimamålet for 2030 – men hvad nu?

I går, tirsdag, landede årets Klimastatus og -fremskrivning (KF24), som er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets redegørelse for, hvordan Danmarks drivhusgasudledninger har udviklet sig fra 1990 til 2022. Det er også en vurdering af, om Danmark opfylder klimamålene for 2025 og 2030 samt vores EU-klimaforpligtelser i et såkaldt ”frozen policy”-scenarie. 

”Frozen policy” indebærer, at kun bindende aftaler og tiltag på klima- og energiområdet, som Folketinget eller EU har besluttet før 1. januar 2024, er inkluderet. Klimafremskrivningen tjener dermed til at undersøge, i hvilket omfang Danmark opfylder sine klima- og energiforpligtelser inden for rammerne af gældende regulering. 

Det samlede billede

Af rapporten fremgår det, at Danmarks samlede udledning forventes reduceret med 68 pct. i 2030 ift. 1990, hvilket betyder, at vi er godt på vej mod 70 pct.-målsætningen i 2030, mens 2025-målet på 50-54 pct. reduktion forventes opfyldt med en reduktion på op mod 55,5 pct. 

Reduktionsmankoen, som er det, der ventes at mangle for at indfri 70 pct.-målsætningen, har taget et gevaldigt nøk nedad fra sidste års mankoskøn på ca. 5,4 mio. ton CO2e til ca. 1,5 mio. ton CO2e i KF24. Det betyder, at Danmark er væsentligt tættere på at nå vores klimamål. 

Sektorernes bidrag

Det er primært den grønne omstilling af energisektoren, som frem mod 2030 driver reduktionen af CO2e-udledning på tværs af sektorerne. Dette skyldes bl.a. en højere VE-andel og løbende reduktion af vores gasforbrug kombineret med øget biogasproduktion. 

Når det i KF24 forventes, at energisektoren nærmer sig klimaneutralitet i 2030, skyldes det også en flot indsats fra vores landbrugssektor, som understøtter den grønne omstilling ved at forsyne energisektoren med gødning, halm og afgrøderester til produktion af biogas og med tiden også til pyrolyse. Landbrugssektoren krediteres ikke for den fossile energi, der fortrænges ved at udnytte biomasse til energiformål eller producere sol- og vindenergi på landbrugsjord, men det er gode eksempler på, hvordan samarbejde mellem sektorer kan føre til store reduktioner. L&F bruger kræfter på at få fortællingen om vores leverancer til andre sektorer ud at leve i medier, hos beslutningstagere og politikere og på sociale medier.
Landbruget, efterfulgt af transportsektoren, er den sektor, der skønnes at stå for den største andel af Danmarks samlede udledninger med omtrent 46 pct. i 2030.

Hvor står landbrugssektoren?

Emissioner fra land- og skovbrug, gartneri og fiskeri (eksklusive udledninger relateret til energiforbruget, som ikke er en del af reduktionsmålet) skønnes at være reduceret med 48 pct. i 2030 sammenlignet med 1990. Det svarer til en reduktionsmanko på ca. 1,5-3,5 mio. ton CO2e ift. landbrugsaftalens 2030-målsætning. 

KF24 estimerer altså, at det tilbageværende reduktionskrav er faldet fra ca. 5,4 til 1,5 mio. ton CO2e sammenlignet med sidste års fremskrivning. 

Det står dog klart, at det mindre reduktionsbehov hverken kan tilskrives ny klimapolitik eller væsentlige forandringer i landbruget, men derimod bedre viden om udledningerne. Nogle af de væsentligste kilder til reduktion er nemlig en ny model til at beregne hvor meget CO2e, skovenes træer optager, en nedjustering af hektar lavbundjord og en ny metode til opgørelse af levende biomasse. 

• Læs mere om de primære reduktionskilder i landbruger i KF24 her

Hvad gør L&F?

Mens vores medlemmer arbejder ufortrødent videre med den grønne omstilling og optimering af såvel bedrift som virksomhed, vil vi fortsætte den konstruktive dialog i den grønne trepart og andre fora. 

Det er vigtigt, at vi ikke kun ser på nationale klimamål og mankoen for at indfri dem. Vi skal være en landbrugsnation med plads til at udvikle morgendagens løsninger og produkter til danskerne, til eksport og til inspiration for hele verden. Det er sådan, vi gør den største og bedste forskel for både klimaet og Danmark. 

Det centrale for os er, at vi finder vejene til, hvordan landmændene kan få konkrete redskaber og udviklingsmuligheder, der sikrer konkurrenceevne og innovationskraft over for omverdenen og understøtter vejen mod Danmarks klimamål. Det vil kræve fortsatte investeringer, forudsigelige rammevilkår, fjernelse af barrierer og implementering af ny teknolog.