Pilotprojekt med grundvandsdannelse på Fyn

Miljøstyrelsen har netop færdiggjort et pilotprojekt på Fyn, hvor grundvandskortlægningen er blevet forbedret. Kortlægningen tager udgangspunkt i 640.000 ha indsatsområder, som er en eksisterende udpegning, hvor kommunerne allerede er forpligtet til at lave indsatsplaner for at beskytte grundvandet.

Det aktuelle pilotprojekt på Fyn skal danne erfaringer, som skal bruges til en national kortlægning, som er planlagt til at udføres i 2024-2026. 

Det nye kort viser med større sikkerhed, hvor der sker grundvandsdannelse. Kortet viser, at der på Fyn er 28.300 ha ”sårbare grundvandsdannende områder”. Heraf er 17.800 ha landbrugsjord. De anslår, når kortlægningen opskaleres til landsplan, at det samlede areal af sårbare grundvandsdannende områder er 330.000 ha, hvoraf 195.000 ha er landbrugsjord. 

Senest stillingtagen i 2027

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Miljøministeriet, at i takt med, at kortlægningen udrulles på landsplan, vil kommunerne, vandforsyninger og Miljøstyrelsen anvende resultaterne til at foretage en konkret vurdering af beskyttelsesbehovet på de områder, som kortlægningen identificerer som sårbare. Dette sikrer, at der tages højde for lokale forhold, som kortlægningen ikke i sig selv identificerer. Dette kan f.eks. være områder, hvor indvinding af drikkevand er påtænkt stoppet, så beskyttelse dermed ikke er nødvendigt.

Det fremgår af aftalen fra den grønne trepart, at der senest i 2027 skal tages stilling til, hvordan der på baggrund af kortlægningen kan foretages en samlet beskyttelse af de sårbare grundvandsdannende områder, og at der skal foretages en analyse af reguleringsmuligheder. 

Hvad gør L&F?

L&F har tæt dialog med miljømyndighederne og relevante aktører om grundvandskortlægningen og opfølgningen herpå, og L&F er en væsentlig aktør ift. de indsatser, der er aftalt i den grønne trepart. 

L&F mener, at det grundlæggende er fornuftigt at forbedre grundvandskortlægningen, som giver en dybere forståelse for, hvor grundvandsdannelse sker. Landbrugs- og fødevarebranchen er Danmarks største vandforbruger – og derfor er rent grundvand naturligvis afgørende for vores branche.

L&F står også på, at Danmark allerede har EU’s strengeste regulering af pesticider og et lavt forbrug pr. ha i international sammenhæng. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan laves målrettede lokale forbedringer, og at myndighedernes kortlægning kan bidrage til dette. 

• Læs en Q&A fra Miljøministeriet her

Tidslinje for den igangværende grundvandskortlægning

• I 2022 blev det med regeringsgrundlaget for SVM-regeringen besluttet at udføre en grundvandskortlægning af 640.000 ha indsatsområder med fokus på grundvandsdannelse.
•  Pilotprojekt Fyn er afsluttet (sommeren 2024).
• Kortlægning af DK i resten af 2024-2026.

Aftale om et Grønt Danmark af 24. juni 2024 

Det fremgår af aftalen, at:

• ”Parterne noterer sig, at regeringen har igangsat en landsdækkende kortlægning af sårbare grundvandsdannende områder med udgangspunkt i de knap 640.000 ha, der i dag er udpeget som indsatsområder. På den baggrund er parterne enige om følgende principper for, hvordan drikkevandskvaliteten skal sikres, når resultaterne fra den samlede kortlægning foreligger:
• Der skal senest i 2027 tages konkret stilling til, hvordan der på baggrund af drikkevandskortlægningen sikres en samlet beskyttelse af de sårbare grundvandsdannende områder.
• Det skal sikres, at beskyttelsen af de sårbare grundvandsdannende områder i den fremtidige regulering sammentænkes med økologi, vandmiljø, natur- og biodiversitetsformål, skovrejsning og klimamål, herunder udbygning af vedvarende energi på land.
• I forbindelse med genbesøget af tilskudsmodellen for privat skovrejsning kan der tages stilling til, om ordningen i højere grad skal kunne bidrage til drikkevandsbeskyttelse.
• Parterne noterer sig, at regeringen vil igangsætte en analyse af reguleringsmulighederne for beskyttelse af de sårbare grundvandsdannende områder.
• Parterne noterer sig desuden, at rejsning af 250.000 ha ny skov frem mod 2045 på arealer, der i dag er landbrugsjord, også kan bidrage positivt til drikkevandsbeskyttelsen, herunder særligt hvis skoven etableres i drikkevandsområder med et indsatsbehov, samt at tilskudsordningen til privat skovrejsning genbesøges, når kortlægningen er afsluttet i 2027 netop med det formål for øje, at den fortsatte skovrejsning skal bidrage til drikkevandsbeskyttelse. Parterne noterer sig samtidig, at rejsningen af 20.000 ha statslig skov vil bidrage til drikkevandsbeskyttelse.
• Endelig noterer parterne sig, at en øget omlægning til økologisk arealanvendelse vil fremme en produktion med færre sprøjtemidler til gavn for miljø og drikkevand, og at mulighederne for et mere direkte samspil mellem økologiske arealer og drikkevandsbeskyttelse vil belyses i en analyse af effekterne af klimaregulering på økologisk landbrugsproduktion, som regeringen gennemfører frem mod genbesøg af landbrugsaftalen.”