Nyhed, 15.april 2026

Økodag med 125.000 deltagere

Økodag 2026 samlede søndag 125.000 børn og voksne på 39 økologiske gårde landet over.

Søndag den 12. april afholdt økologiske landmænd, økologiske mejerier i samarbejde med Mejeriforeningen den velbesøgte Økodag, hvor de økologiske mælkeproducenter sender deres køer på græs.

Der var i alt 39 økologiske mælkeproducenter, der havde åbnet dørene for at vise deres bedrifter frem og sende køerne på græs.

Der er mange danskere, som ikke er klar over, at de økologiske landmænd sender deres køer på græs hver dag i sommerhalvåret. Det viser en undersøgelse lavet af Norstat på vegne af Mejeriforeningen.

”Så det giver virkelig mening, at økologiske kvæggårde hvert år holder Økodag. For her kan alle selv komme ud og opleve en økologisk gård og snakke med landmanden om køerne og den økologiske mælkeproduktion,” siger Henrik Damholt Jørgensen.

 

Stor lokal begivenhed

Mange steder er det hele lokalsamfundet, som står sammen om at skabe en god dag for gæsterne og gøre det muligt at opleve, hvor mælken og fødevarerne kommer fra.

Der er i alt 280 gårde med økologisk mælkeproduktion og 65.000 økologiske malkekøer i Danmark, og mælken leveres til forskellige økologiske mejerier.

Inden Økodag, sendte Mejeriforeningen en mail ud til alle deltagere om de karantæneforhold, der gælder for besøg hos en kvægbesætning. Samtidig er der på okodag.dk gjort opmærksom på, hvordan man som deltager sikrer god smittebeskyttelse, når man besøger en bedrift.