Prikken

Nyhed, 29.april 2026

L&F om praktikanter: Bevar nuanceret sagsbehandling

SIRI opfordrer til at gennemgå løn- og ansættelsesforhold og har sat alle ansøgninger fra Tanzania, Uganda og Kenya i bero

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har skærpet kontrollen med udenlandske praktikanter i landbruget. Baggrunden er blandt andet, at SIRI over en årrække har gennemført omkring 400 kontrolbesøg af landbrugspraktikanter i Danmark, hvor der i cirka hver fjerde sag er konstateret fejl i løn- og/eller ansættelsesvilkår.

På grund af den skærpede kontrol opfordres alle medlemmer til nøje at sikre, at løn- og ansættelsesforhold er i orden. Selv meget små fejl kan medføre ophør af praktikopholdet og krav om udrejse.

Det anbefales at gennemgå forholdene sammen med sin rådgiver eller foretage et selvstændigt tjek. Da der aktuelt er et øget fokus på arbejdskraft fra tredjelande i landbruget, bør man også sikre sig, at løn- og/eller ansættelsesvilkår forhold for driftsledere og fodermestre fra tredjelande er i orden, hvis man gør brug af dem.

Læs mere om betingelserne for:

 

SIRI sætter sagsbehandlingen i bero for ansøgninger fra Tanzania, Uganda og Kenya


SIRI har sideløbende med kontroller af lønsedler for praktikanter i Danmark gennemført

omfattende stikprøvekontroller af uddannelsespapirer for landbrugspraktikanter fra

tredjelande. Det er en forudsætning for ophold som landbrugspraktikant, at ansøgeren er

under relevant uddannelse i sit hjemland på det grønne område.

 

I en række sager vedrørende praktikanter fra Uganda, Tanzania og Kenya har SIRI konstateret, at uddannelsespapirerne ikke har været i orden og i nogle tilfælde uægte. På den baggrund har SIRI midlertidigt berostillet behandlingen af ansøgninger fra disse lande inden for både praktikantordningen samt ansøgninger om fodermestre og driftsledere.

 

Berostillelsen omfatter:

  • Ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse som landbrugspraktikant
  • Ansøgninger om ophold som medfølgende familiemedlem
  • Ansøgninger, hvor ansøger allerede opholder sig i Danmark og ønsker at skifte praktikvært
  • Ansøgninger om ophold som fodermester eller driftsleder efter endt praktik

SIRI forventer at genoptage sagsbehandlingen i uge 23

Læs mere her: Ansøgninger sættes i bero