Industrihamp kan blive en ny brik i planteproduktion

Industrihamp er langt fra en ny afgrøde. Men i takt med et stigende fokus på biobaserede byggematerialer, nye plantebaserede værdikæder og mere diversitet i sædskiftet, vokser interessen for planten igen. 

For industrihamp kan noget særligt. Den kan bruges til alt fra fødevarer og olie til fibre, tekstiler, isolering og byggematerialer. Samtidig er den en étårig afgrøde, der kan indgå fleksibelt i sædskiftet, vokser hurtigt og i mange tilfælde kan dyrkes med et lavt input af pesticider og gødning. 

Hos Landbrug & Fødevarer ser man derfor industrihamp som et interessant eksempel på den udvikling, planteproduktionen står midt i: flere afgrøder, flere anvendelser og nye værdikæder mellem landbruget og resten af samfundet:  

Industrihamp er et godt eksempel på, hvordan fremtidens planteproduktion kan se ud. Det er en afgrøde, der både kan bidrage til et mere varieret sædskifte og levere råvarer til nye grønne produkter. Den viser, hvor divers og nytænkende dansk landbrug kan være, hvis der er et marked og nogle rammer, der gør det muligt, siger Thomas Holst, Chefkonsulent i EU & Frø hos L&F.  

Potentialet ligger i hele planten 

En af de store styrker ved industrihamp er, at flere dele af planten kan udnyttes. Frøene kan bruges til olie og fødevarer, mens stænglerne kan forarbejdes til fibre og skæver, der blandt andet kan anvendes i isolering, pladematerialer og hampebeton. 

Netop byggeriet er et af de områder, hvor potentialet er stort. Byggesektoren efterspørger i stigende grad materialer med et lavere klimaaftryk, og her kan hamp blive en del af løsningen. Men det kræver, at hele værdikæden kommer på plads. 

Det handler ikke kun om at dyrke afgrøden. Der skal også være høstteknik, tørring, lagring, forarbejdning, produktudvikling og aftagere, der efterspørger materialerne. Derfor er hamp ikke kun en plante på marken – det er en værdikæde. 

Inspiration fra Sverige 
Hos vores gode naboer i Sverige, er de lykkedes med etablering af en fabrik til produktion af isoleringsmåtter af hampefibre og producerer skæver til f.eks. plademateriale. Det er en fabrik som den svenske stat har understøttet med ca. 70 millioner SKr til etablering af fabrikken. Det betyder en lokal dyrkning af op mod 3.000 ha hamp i Skåne.  

Om vi skal have direkte støtte eller om vi kan finde andre løsninger i Danmark, der kan underbygge etablering af en tilsvarende fabrik, arbejder vi på at finde ud af. Det vigtige er at der findes løsning som kan sikre økonomi i hele værdikæden fra avler af hamp over fabrik, der laver produktet, til bygherrer, som skal sikre sunde boliger til kommende beboere i deres byggeri. Dele af byggesektoren ser på biobaserede løsninger og ønsker at bidrage til en bæredygtig omstilling af byggeriet. Men de har også fokus på deres økonomi og m2 priser der bygges til. 

Rammerne skal følge med 

Selvom potentialet er stort, er der i dag betydelige barrierer for at dyrke og anvende industrihamp i Danmark. En af de største udfordringer er reguleringen omkring THC og THC-A. 

Der skal naturligvis være kontrol, så industrihamp ikke bliver en bagvej til ulovlige produkter. Men reguleringen skal samtidig være proportional og praktisk anvendelig for landmænd og virksomheder, der ønsker at dyrke og forarbejde hamp til lovlige formål som fødevarer, fibre og byggematerialer. Partierne i Folketinget er enige om at vi i Danmark skal lempe reglerne, så de følger EU reglerne for grænseværdier for THC. Så det venter vi på snart bliver en realitet.  

I dag skal landmanden søge tilladelse hos sundhedsmyndighederne og igennem politiet for at dyrke hamp. Processen kan tage flere måneder, og det kan betyde, at landmanden ikke kan så på det optimale tidspunkt. 

Vi skal selvfølgelig have kontrol med hamp, og vi skal kunne gribe ind over for misbrug. Men reguleringen må ikke spænde ben for almindelige landmænd, der vil dyrke en lovlig afgrøde til lovlige formål. Hvis vi politisk ønsker nye grønne afgrøder og biobaserede materialer, skal rammevilkårene også indrettes, så det kan lade sig gøre i praksis, siger Thomas Holst. 

Hos Landbrug & Fødevarer peger man derfor på behovet for en klarere regulering, der skelner mellem industrihamp til fibre, frø, fødevarer og byggematerialer – og produkter med et rusmiddelformål. 

En mulighedsafgrøde - ikke en mirakelafgrøde 

Industrihamp kommer ikke til at ændre dansk landbrug fra den ene dag til den anden. Og den kan ikke stå alene. Men den er et godt eksempel på, hvordan nye afgrøder kan skabe flere muligheder for landmanden og samtidig levere råvarer til andre sektorer. 

Derfor handler diskussionen om industrihamp ikke kun om én plante. Den handler om, hvordan Danmark bygger nye værdikæder for planter - fra marken til byggeriet, industrien og forbrugerne. 

For landbruget kan levere råvarerne. Men værdien opstår først for alvor, når resten af kæden er klar til at aftage, forarbejde og bringe produkterne i anvendelse. 

Hvis du er på Folkemødet og vil høre mere om industrihamp, så kom til debat her på fredag: 

📍 Fra svin til superafgrøder – fremtidens danske landbrug 
🕒 Fredag den 12. juni kl. 13.00-14.00 
📌 Rud Pedersens telt, Show n’ Telt (J3)