Efterafgrøde-bankrøveri i ny kvælstofaftale

Den nye kvælstofregulering giver fortsat voldsom usikkerhed og tvivl her få uger før, vi sætter os i mejetærskeren.  Hvad vi må dyrke på markerne, – og hvilke jorde vi overhovedet kan bruge – det har vi ikke anet her få uger før høst. Lidt klogere forud for såning er vi nu blevet, men processen forbliver kritisabel. Den fortsatte usikkerhed om kvoter og kompensation er endnu mere kritisabel.  

For selvom dagens politiske aftale bringer arbejdet med lovgivning og bekendtgørelser nogle skridt frem, er der stadig for mange ubekendte.  

Vi var – og er – meget kritiske i forhold til kvælstofaftalen. Den strammer kravene ud over det nødvendige for at nå målsætningerne for kvælstofudledningen, og er blot et af flere aftalebrud, der udfordrer mulighederne for at nå i mål med ambitionerne i den oprindelige grønne trepartsaftale.  Samtidigt giver den unødvendigt skæv byrdefordeling, som betyder at nogle landmænd belastes ekstremt hårdt. 

Størrelsen på den samlede kompensationsramme er baseret på et foreløbigt bud fra myndighederne, fordi IFRO ikke er færdig med sine beregninger. Derfor fastlægges de endelige kompensationssatser først endeligt efter Folketingets sommerferie. Det er et kæmpe problem, som bidrager til at fastholde den usikkerhed, som landmænd over hele landet oplever. Aftalen lægger op til at fastlægge den samlede ramme for kompensation, uden at de endelige omkostninger er kendt. Der er afsat en mindre buffer og åbnet for et muligt genbesøg, men det efterlader stor usikkerhed hos de danske landmænd.

Det lykkes ikke at sikre den fleksibilitet, der vil betyde, at efterafgrøder sparet op i den gamle model kan overføres og være med til at sikre den fleksibilitet, der gør planlægningen i marken nemmere og mere faglig. Vi ser reelt ind i et efterafgrødebankrøveri, når vi går fra gammel til ny model. Det er dybt problematisk. Med en så hård regulering er fleksibilitet om efterafgrøder ekstremt vigtigt.

Og kan politikerne ikke finde en model for at overføre det opsparede i banken, må man betale for værdien af indestående eller ekspropriere den. Det vil fjerne tilliden til systemet på et kritisk tidspunkt at lade hånt om aftaler om efterafgrødebanken. 

Det er selvfølgelig positivt, at de politiske og administrative møllehjul efter alt for lang stilstand i valgkamp og historisk lang regeringsdannelse nu endelig begynder at bevæge sig igen. 

Men det tegner til gengæld til, at der stadigt er flere spørgsmål, end der er konkrete svar at forholde sig til. Når politikerne tager sig god tid, bør de også respektere, at godt landmandskab kræver tid og planlægning. Vi ser ind i en fortsættelse af den føljeton, hvor alting skal gå ekstremt hurtigt, men de eneste der reelt bliver holdt op på tidsfristerne, ja det er os landmænd. 

Det er selvsagt ikke rimeligt.  

Vi kommer til at bruge de kommende dage på at nærlæse den politiske aftale og fortsætter presset.  

Det er dog positivt, at man også i denne aftale minder om, at anbefalinger fra Kystvandrådene skal inddrages i den fremtidige regulering og at man understreger vigtigheden af de akutpakker, der er aftalt.