Vi skal stå sammen og være stærk stemme for et helt erhverv

I en tid med hård og til tider uforsonlig debat om dansk griseproduktion og stort politisk fokus fra den nye regering og dens parlamentariske grundlag samlede erhvervet sig i går på Bygholm Landbrugsskole. Det var Landsforeningen af Danske Svineproducenter, der inviterede, og vi var fra Landbrug & Fødevarer med for at vise sammenhold i en svær tid for dansk griseproduktion.

Den seneste valgkamp har gjort de dygtige medarbejdere i vores griseproduktion dybt bekymrede. Vores familier og omgangskredse er lige så bekymrede.

Jeg forstår til fulde den store frustration, efter vi som samlet erhverv har påtaget os enorme forpligtelser under den tidligere regering, som vi stadig gør alt for at opfylde trods bureaukratiske benspænd og konstant voksende krav.

Det er indlysende hvorfor, mange har lyst til at sige: ”Nej, ellers tak!”, til at være med i den kommende firpart om fremtidens griseproduktion.

Men som jeg sagde på onsdagens stormøde for dansk griseproduktion i Horsens, så er det ikke den rette vej. Vi skal naturligvis undersøge og være klar til at bruge juraen, men det er ikke den eneste vej. Vi skal også tale med det omgivne samfund.

Takker vi nej, så får vi ikke vores synspunkter hørt og givet argumenter til de – trods alt – betydelige kræfter i regeringen, der fortsat ønsker et stærkt og udviklingsorienteret landbrug. I stedet overlader vi beslutningerne til den yderste venstrefløj.

Sidder erhvervet ved bordet, kan vi forhåbentlig komme væk fra den skingre debat og få fagligheder, konsekvensberegninger og realistiske muligheder for at komme op i værdikæden ind i samtalen.

Selvom vi fortsat mangler overblik over rammerne for arbejdet i firparten, er det mit indtryk, at der var lydhørhed for det i salen. Både fra andre oplægsholdere og hos de mange kolleger, jeg talte med.

Hvem der skal sidde i en firpart for erhvervet, er ikke det afgørende for os. Det afgørende er, at alle i landbruget kan stå sammen.

Som landmænd er vi vant til at tage ansvar i lokalsamfundene, for vores familier og bedrifter. Nu skal vi tale med forbrugere, politikere og detailkæder: Hvilken produktion vil vi have, og er alle klar til at bakke den op?

Den fælles ambition må være, at næste gang, der er valg, skal vi stå et andet sted. For vores efterfølgere fortjener ikke den tone og retorik, vi oplevede under valgkampene i både 2022 og 2026.