Stemmer fra Grovfoderekskursionen
Årets grovfoderekskursion løb af stablen på Ilsø Søndergaard hos Familien Niss i Nibe. Vi benyttede lejligheden til at tage en snak med nogle af de besøgende.
Jakob Skov og Hans Olav Skov
Driver 450 malkekøer og 350 hektar jord ud til Limfjorden
Hvor ser I de største muligheder lige nu?
Når vi hører om kalvemanagement og sundhed, så er det jo grundlæggende mange af de samme ting, som da jeg gik på landbrugsskole i 1983. Forskellen er bare, at vi i dag har mere erfaring og mange flere gode hjælpemidler. Og sådan er det i kvægbruget. Vi er altid i udvikling og vi kommer altid igennem de svære tider
Hvad ser I som den største barriere?
Det er kvælstofudledningen. Det er næsten umuligt at lave markplaner lige nu. Nej, det er faktisk umuligt at lave markplaner, som vi ved kan blive til virkelighed, for vi har ingen vished. Jeg tror ikke på, at min markplan kommer til at passe, men jeg kan ikke gøre andet end at lægge skinnerne, mens jeg kører
Hvor håber I, vi står samme tid næste år?
Når vi mødes næste år, håber vi, at politikerne er stoppet op og har efterspurgt mere faglighed, før de træffer beslutningerne. Fagligheden mangler, og den skal findes lokalt, hvor vi kender vores jord. Og så håber vi, at der kommer et omstillingsår, så vi får tid til at planlægge sædskifte med rod i et fagligt funderet mål
Kjeld Sørensen
Driver 230 malkekøer og 250 hektar jord.
Hvor ser du de største muligheder lige nu?
Vi må se optimistisk på tilværelsen og forsøge at finde mulighederne. Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at vi bliver ved med at åbne op i stedet for at lukke os om os selv. Det gælder både som landbrug og som land med global samhandel. Jeg var vært ved Åbent Landbrug sidste år med mere end 1.700 besøgende, og jeg oplevede, hvordan folk kom ind med én holdning og gik hjem med en anden. Folk skal derud, hvor det sker, så de kan mærke vores hverdag og se alt det, vi bidrager med
Hvad ser du som den største barriere?
Vi står i et vadested, hvor vi ikke rigtigt kan få nogle svar. Dem, jeg plejer at sparre med og få råd fra, er også i tvivl. Jeg har jord, som udvasker til Limfjorden, og jeg har sagt, at jeg gerne vil afgive noget men hvad får jeg så? Det mangler jeg stadig svar på. Jeg vil også gerne afgræsse nogle arealer med kvæg, men er det en rentabel forretning? Det er jeg ikke sikker på. Vi mangler svar, og det bremser os
Hvor håber du, vi står samme tid næste år?
Jeg håber, at uvisheden er ved at være væk. Vi nåede næsten ikke at komme i gang med treparten, før skruen blev strammet yderligere. Jeg har gjort min stald klar til 2034 og investeret i robotter. Det håber jeg, at jeg næste år stadig kan se som en god investering
Magnus Vestergaard Jørgensen
Går på 2. hovedforløb på kvæglinjen på Bygholm Landbrugsskole.
Hvor ser du de største muligheder lige nu?
Jeg tror på fremtiden og på, at der nok skal komme en vej, så vi fortsat kan producere. Det er spændende at se på sædskifte med specialafgrøder og på de muligheder, der ligger i at sprede produktionen ud på flere grene, for eksempel med fedekvæg. Alt sammen så vi stadig kan være her, men samtidig kan være med til at sænke udledningen fra landbruget ved at gøre tingene på nye måder
Hvad ser du som den største barriere?
Jeg er træt af vores dårlige omdømme. På skolen havde vi et fag, der hed License to Produce, hvor vi skulle ud og tale med forbrugere i Bilka. Men mange gad ikke engang tale med os. Vi blev nærmest svinet til. I virkeligheden ville jeg gerne have fortalt dem, at vi gør meget mere, end de tror. Og hvis vi bare lukker ned herhjemme, skal fødevarerne importeres andre steder fra og der ved jeg, at de slet ikke har lige så høje krav og standarder for velfærd og klima som i Danmark
Hvor håber du, vi står samme tid næste år?
Jeg håber, vi har fundet en løsning på majsen. Det må helst ikke gå alt for galt, for majsen kan jo også binde meget kvælstof. Så hvordan får vi det bedste ud af den afgrøde i fremtiden både til fordel for klimaet og dyrene? Og så håber jeg også, at vi stadig står med en stærk svineproduktion. Det er vigtigt både for vores hjemmemarked og for vores eksport