Verdens første NGT-sædskifte spirer i Flakkebjerg

På forskningscenter Flakkebjerg uden for Slagelse vokser noget, som de danske planteavlere har ventet længe på.

På forsøgsmarkerne arbejder forskerne med det, de beskriver som verdens første sædskifte med NGT-afgrøder. Det er et konkret billede på de muligheder, som åbner sig efter EU's godkendelse af de nye genomiske teknikker.

For nylig godkendte EU de nye genomiske teknikker - bedre kendt som NGT. Dermed får forskere og planteforædlere adgang til værktøjer, som gør det muligt at foretage præcise mutationer i planters eget arvemateriale. Målet er blandt andet at udvikle sorter, der er mere robuste over for sygdomme, klimaudfordringer og et stadigt mindre udvalg af plantebeskyttelsesmidler.

Fra ét middel til flere løsninger

Parceller med frøgræs ligger side om side på forsøgsmarken. Små skilte markerer forskellene mellem behandlingerne. I én parcel kombineres rækkesprøjtning med mekanisk bearbejdning og i en anden anvendes radrensning og strigling.

På flere af skiltene står også navne på plantebeskyttelsesmidler, som enten allerede er udfaset eller er på vej ud af det danske sortiment. Derfor handler forsøgene ikke længere om blot at finde ét nyt middel, der kan erstatte det gamle. Målet er i stigende grad at finde de kombinationer af løsninger, som tilsammen kan levere samme effekt.

Det kan være mekanisk ukrudtsbekæmpelse, præcisionsbehandling, biologiske løsninger, nye sorter eller ændringer i etableringen af afgrøden. For forskerne er netop etableringen et af de steder, hvor der ligger et stort uudnyttet potentiale.

På forsøgsmarkerne indgår blandt andet kartofler og byg, som er udviklet med målrettede genetiske ændringer. Kartoffelplanterne er udviklet med henblik på bedre sygdomsresistens, mens forskerne i byg arbejder med egenskaber, der kan forbedre proteinudnyttelsen i foder. Andre projekter handler om alt fra tørketolerance og rodudvikling til kvaliteten af afgrødernes indholdsstoffer.

Det er første gang, at en CRISPR-redigeret plante står på friland i Danmark, og for forskerne på Flakkebjerg markerer det begyndelsen på en ny måde at arbejde med planteforædling på:

- Vi har i mange år arbejdet med at forstå planternes gener og egenskaber. Nu får vi mulighed for at omsætte den viden langt mere præcist. Hvor man tidligere arbejdede mere efter et tilfældighedsprincip, kan vi nu forbedre meget specifikke egenskaber og målrette udviklingen mod de udfordringer, vi faktisk står med i marken. Det åbner nogle muligheder, som vi ikke har haft tidligere, fortæller professor ved institut for Agroøkologi, Henrik Brinch-Pedersen.

For den besøgende er der dog ikke meget science fiction over planterne. Kartoffelplanterne ligner ganske almindelige kartofler, og det er netop en del af pointen. For NGT handler ikke om at skabe nye planter fra bunden. Det handler om hurtigere og mere præcist at udvikle de egenskaber, som planteforædlingen allerede arbejder med i dag.

Skiltning med beskrivelse af forsøg på hver enkelt parcel

Planterne vokser ikke ind i himlen

Selvom EU's godkendelse er et gennembrud, kommer resultaterne ikke fra den ene dag til den anden. Der venter fortsat en implementeringsfase, før nye sorter kan komme ud til landmændene i større skala. Sorterne skal testes, dokumenteres og indpasses i den eksisterende planteforædling.

På Flakkebjerg forventer man, at de første år kommer til at handle om afprøvning, dokumentation og tilpasning. Samtidig skal erfaringerne flyttes fra forsøgsparcellerne og ud på de tusindvis af hektar, hvor danske landmænd hvert år træffer beslutninger under meget forskellige forhold.

Det er én ting at skabe lovende resultater på en forsøgsmark. Noget andet er at få dem til at fungere stabilt på tværs af jordtyper, klimaudsving og dyrkningsår:

- Man skal ikke tro, at forædling alene løser alle udfordringer. Fremtidens planteproduktion kommer til at bygge på samspillet mellem flere løsninger. Vi skal kombinere planteforædling, biologiske alternativer, præcisionsteknologi og mekanisk ukrudtsbekæmpelse - og vi skal blive endnu dygtigere til at tilpasse indsatsen til den enkelte afgrøde, jordtype og vækstsæson. Etableringen af afgrøden bliver helt afgørende, fordi det er her, fundamentet for resten af vækståret bliver lagt, forklarer Lektor i afgrødesundhed, René Gislum.

På Flakkebjerg vurderer man derfor, at der vil gå flere år, før teknologien for alvor kan mærkes ude på bedrifterne.

Vi skal udnytte momentum

Flakkebjerg er i dag hjemsted for mere end 200 forskningsprojekter inden for blandt andet planter, jord, klima og mikrobiologi. Alene det seneste år er omkring 50 nye medarbejdere kommet til.

Men forskerne peger også på en udfordring. Behovet for nye løsninger vokser i takt med, at eksisterende muligheder udfases. Samtidig er det vanskeligt at skaffe både finansiering og specialiseret arbejdskraft til området.

For Peter Nyegaard Nissen, direktør i L&F Planter, er godkendelsen af NGT derfor både en milepæl og et ansvar:

- Godkendelsen af NGT er et afgørende skridt for dansk planteproduktion. Vi har endelig fået adgang til en teknologi, som kan hjælpe os med at udvikle mere robuste afgrøder og fastholde produktionen under nye miljø- og klimakrav. Nu handler det om at holde momentum. Vi vil arbejde for, at NGT bliver en vital del af fremtidens planteproduktion, men det kræver fortsatte investeringer i forskning, innovation og planteforædling. Hvis vi skal lykkes med omstillingen, skal udviklingen af nye løsninger følge med, understreger Peter Nissen

På institut for Agroøkologi forsætter arbejdet ufortrødent. Selvom den danske planteavler forståeligt nok er utålmodig for at finde løsninger på fremtidens indskrænkede udvalg af planteværn, så ved både forskere og landmænd, at det tager tid, før vi kan se de store forandringer slå igennem i vores markbrug. Det kræver hårdt arbejde, tålmodighed og ukuelig optimisme.

Det har den danske planteavler trods alt endnu - og gode ting er som bekendt værd at vente på.