Når vi tør se tilbage, bliver vi bedre til at se fremad
Kamerateknologi og kunstig intelligens giver landmand og rådgiver et stærkere grundlag for fremtidens IPM-strategi.
Hvordan ser ukrudtstrykket egentlig ud i marken, hvor er problemerne størst og hvordan vælger man den rigtige strategi, når man både skal sikre afgrøden, udbytte og mindske unødvendig behandling – og endelig, hvad kan vi gøre bedre?
Det er nogle af de spørgsmål, som projektet OdinsAEye arbejder med. Projektet samler forskning, rådgivning, teknologi og praktisk landbrug om én fælles ambition: At gøre det lettere at omsætte data fra marken til indsigt og konkrete beslutninger om afgrøderne.
I projektet deltager Mariesminde Landbrug, Patriotisk Selskab, Aarhus Universitet og partnerne bag OdinsAEye. Hos Mariesminde Landbrug i Salling har landmand Kristian Boel ikke bare stillet 1.100 hektar fordelt på 88 marker til rådighed for arbejdet men investeret i RoboWeedMaps servicen. Her er markerne blevet kortlagt med kamerateknologi båret af en ATV for at optimerer den faktisk udførte forårssprøjtning i henhold til IPM-principperne, da mange af markerne var nye og ukendte for Kristian. Projektet bygger videre på erfaringer fra et tidligere Innovationsfonsprojekt, RoboWeedMaps, som i dag er et kommercielt produkt, hvor kameraer monteret på køretøjer registrerer ukrudt i marken. Det giver mulighed for at kortlægge både arter, udbredelse og variationer inden for den enkelte mark.
For Kristian Boel blev interessen vakt allerede i 2020, hvor han deltog i en demonstration af teknologien i samarbejde med SEGES. Da han senere overtog nye og for ham ukendte marker, valgte han selv at få markerne kortlagt for at få et mere præcist grundlag for sin ukrudtsstrategi:
- For mig har det betydet, at jeg har fået et større overblik over mine marker. Det gav god mening, da jeg investerede i ny jord. Det gav samtidig en anden indgang til dialogen med min planteavlsrådgiver om muligheden for en mere målerrettet ukrudtsstrategi. Selvom det her handlede om at få styr på den nye jord, så vil jeg også sige, at det giver mening med den jord, man allerede har. Der opstår ofte nye typer af ukrudt og når man skal omlægge marker – hvilket jeg forventer, vi kommer til i større grad fremover – så er det en kæmpe fordel at vide, hvad man har med at gøre, inden man investerer i dét, der skal bruges – i stedet for kun at gå med sin mavefornemmelse og ”det man plejer”, fortæller Kristian Boel.
Den viden som Kristian fik fra kortlægningen af ukrudtstrykket i markerne, blev koblet med OdinsAEye-projektet, hvor forskere, teknologipartnere, rådgivere og landmanden har arbejdet tæt sammen om at teste og raffinere, hvordan indsigterne kan bruges i praksis.
Det viste hurtigt, at der er stor forskel på teori og virkelighed. Når omkring 90 marker skal håndteres i det tidlige forår, er selv noget så grundlæggende som opdaterede markgrænser en stor og praktisk udfordring. Samtidig viste projektet, at rådgiveren ikke kan stå alene med at omsætte store datamængder til konkrete anbefalinger i tide, før sprøjten skal køre.
Derfor arbejder Aarhus Universitet og partnerne (I-GIS, AILab, AgPrecision, PerPlant, & Landmand Rasmus Erik Eriksen) i projektet også med, hvordan kunstig intelligens og automatisering kan understøtte rådgivningen og bedriften. Målet er ikke at erstatte den faglige vurdering, men at give konsulenten og landmanden et bedre og hurtigere beslutningsgrundlag.
Man skal også turde se sig tilbage
En central del af projektet har været at gøre noget, man ofte ikke når i en travl vækstsæson: At vende tilbage til marken og undersøge, i hvilken grad strategien faktisk virkede.
Cirka tre uger efter forårets ukrudtssprøjtning blev markerne derfor gennemgået igen med de såkaldte CropCareCam-prototyper. Her blev der indsamlet omkring 60.000 billeder fra markerne, så effekten af behandlingen kunne vurderes.
Resultaterne gav både landmand og rådgiver værdifuld ny viden. I nogle marker bekræftede billederne, at den valgte strategi havde virket efter hensigten. I andre marker viste data, at enkelte ukrudtsarter, blandt andet hanekro og kamille, havde overlevet behandlingen og krævede fornyet opmærksomhed.
Den viden kom ikke først efter høst, men midt i sæsonen. Det gav mulighed for at justere strategien og målrette indsatsen, mens der stadig var tid til at handle.
Teknologi skal virke i virkeligheden
For OdinsAEye-projektet har samarbejdet med Mariesminde Landbrug og Patriotisk Selskab været afgørende. Det har givet forskere og teknologipartnere direkte indblik i, hvordan løsningerne skal fungere i en travl hverdag med mudder, vejrskift, maskiner, gårdopkøb, nabomarkbytte(r), korte tidsvinduer og mange beslutninger.
Det er netop i mødet mellem forskning, teknologiudbydere, rådgivning og praktisk landbrug, at teknologien bliver relevant. Kameraer og kunstig intelligens skaber ikke værdi i sig selv. Værdien opstår, når data kan omsættes til indsigter og konkrete beslutninger på bedriften. Sådan fortæller projektleder fra Århus Universitet, Rasmus N. Jørgensen:
- Perspektivet er, at vi kan få langt mere akkuratesse ind i arbejdet med IPM. Når vi kan kortlægge ukrudtet og behandle efter det faktiske behov i marken, kan reel IPM optimeret plantebeskyttelse opnås og give landmanden et bedre økonomisk udgangspunkt. Men potentialet bliver først for alvor indfriet, når teknologien er nem at bruge, kan tilpasse sig den aktuelle maskinparks muligheder og begrænsninger og bliver en naturlig del af rådgivningen. Det kræver, at vi udvikler løsningerne tæt sammen med teknologiudbydere, landmænd og konsulenter, så de virker under de vilkår, der er i en almindelig vækstsæson, forklarer Rasmus.
Ifølge Rasmus N. Jørgensen er teknologien ikke længere kun et skrivebordsprojekt. De første erfaringer viser, at kameraer, data og kunstig intelligens kan omsættes til praktiske beslutninger i marken. Men hvis det skal udbredes bredt, kræver det fortsat udvikling af brugervenlige automatiserende systemer, sikre dataflows og løsninger, der kan fungere som en medspiller for bedrifter, rådgivere og maskinparker.
Projektet peger derfor på en vigtig retning for fremtidens planteproduktion: Automatiserede sensorsystemer i marken, som løbende gennem sæsonen skaber indsigter, landmanden i samspil med konsulenten kan handle på.
Når vi tør se tilbage og måle, hvad der faktisk skete i marken, bliver vi også bedre til at se fremad. Det kan blive en vigtig del af fremtidens IPM-arbejde i dansk landbrug.