… ellers gør andre det for os 

Foto: Sif Meincke/L&F

Nyhed, 08.juli 2026

Vi skal selv gå forrest...ellers gør andre det for os

Dansk planteavl er under et historisk stort pres. Vi mister plantebeskyttelsesmidler i et tempo, vi aldrig har oplevet før. Nye restriktioner er på vej.

Dansk planteavl er under et historisk stort pres. Vi mister plantebeskyttelsesmidler i et tempo, vi aldrig har oplevet før. Nye restriktioner er på vej, og der sættes spørgsmålstegn ved tilliden til vores erhverv, som er blevet part i en højspændt politisk landbrugsdebat.  

Det er den virkelighed, vi står i, og mens der hele tiden tales om vores erhverv, er det vigtigt, at vi selv melder klart ud og siger tingene, som de er. Ikke kun, når myndighederne gør det vanskeligt for os at sikre vores udbytter – men i høj grad også, når vi potentielt spænder ben for os selv i kampen om at levere netop det.    

Når det kommer til kontrolstatistikkerne, har vi for mange fejl. Det er ofte småting, som nemt kan afhjælpes ved, at vi bruger 30 min. ekstra i kemirummet og får tjekket udløbsdatoer m.m. på vores produkter. Det gælder også, når det handler om syn af sprøjter. Vi skal huske at overholde fristerne – det er alligevel for dumt ikke at have styr på det, og vi betaler selv for det.

Når det kommer til opbevaring eller salg af plantebeskyttelsesmidler, som er ulovligt importeret til Danmark, er der ingen undskyldning for det. Det tager vi fuldstændig afstand fra på tværs af den danske planteavl. 

De brodne kar er en isoleret udfordring, men konsekvensen rammer det samlede erhverv, hvor alle seriøse landmænd hver eneste dag gør sig umage for at følge reglerne og passe på både miljø, natur og fødevaresikkerhed. 

Ikke tilfredsstillende kontrol

Derfor er de seneste kontrolresultater for anvendelse af planteværn for planteavlere og forhandlere ikke tilfredsstillende, uagtet fremgang på nogle parametre. Vi skal rykke os mere. Vi skal rykke os hurtigere.  

Vi skal dokumentere, hvad vi gør. Alt fra indkøb til opbevaring og anvendelse. Det er ikke noget nyt, men vi mangler at se det ske.  

Vi har gode redskaber ved hånden

I planteproduktionen har vi heldigvis allerede flere gode redskaber, som netop kan hjælpe med at holde styr på kemirum og regnskab. KemiTjek, FarmTracking, sprøjtejournaler og alle de andre gode elektroniske hjælpemidler samt den stærke danske planteavlsrådgivning giver os gode muligheder for at danne et overblik og planlægge vores arbejde i marken og herunder anvendelse af bekæmpelsesmidler.  

Jeg ønsker ikke at underkende de mange forandringer, vi møder, eller hvor svært det rent faktisk er at få udbytte af ens afgrøder, når man ikke kan bruge de samme midler som tidligere. Men vi må møde virkeligheden og hjælpe os selv ved at bruge nogle af de værktøjer, som vi har lige ved hånden, og på den måde vise både naboen og resten af samfundet et retvisende billede af, hvordan vi driver planteavl i dag.

Vi skal tage ansvar

Som et led i at guide den danske planteavl hurtigt og sikkert mod en fremtid med færre tilgængelige plantebeskyttelsesmidler arbejder vi på et initiativ til en fælles indsats på tværs af planteavlere, rådgivere og virksomheder i værdikæden. Målet er enkelt: Vi skal løfte standarden for hele branchen ved konkret at tage rundt og samarbejde med landmænd om at få skabt de gode rutiner på bedriften, når det handler om planteværn.

Ikke fordi myndighederne kræver det. Men fordi vi selv ønsker det. 

Danske planteavlere har gennem mange år reduceret pesticidbelastningen markant og hører fortsat til blandt de landmænd i Europa, der anvender færrest plantebeskyttelsesmidler pr. hektar. Det er sket gennem godt landmandskab, målrettet rådgivning og ny teknologi. Den udvikling skal fortsætte. 

Men hvis vi vil bevare de nødvendige værktøjer til at producere sunde afgrøder, sikre, at myndighederne respekterer vores faglighed, og sikre en stabil fødevareproduktion, kræver det også, at vi kan dokumentere, at reglerne bliver fulgt. 

Derfor handler det her ikke kun om kontrol, men om at tage et ansvar som branche og modbevise dem, der mener, vi ikke er interesserede i at beskytte vores natur, drikkevand og hinanden.  

For hvis vi ikke selv går forrest og viser, at vi kan løfte standarden, så er der andre, der vil gøre det for os, og det bliver løsningen sjældent bedre af.