Vi skal handle på viden - ikke på mistanke

Af Torben Hansen, formand for L&F, sektor for planter

Rent grundvand er helt afgørende - ikke mindst for os i landbruget og fødevareerhvervet. Derfor ønsker vi selvfølgelig ikke at anvende midler, der udgør en uacceptabel risiko for vores grundvand. Og derfor bakker vi også op om, at Miljøstyrelsen har bedt GEUS undersøge de fem aktivstoffer, der er mistanke om kan danne TFA. 

Men netop fordi undersøgelsen er sat i gang for at skabe et fagligt grundlag, er det svært at forstå, at miljøministeren samtidig undersøger muligheden for at forbyde midlerne efter forsigtighedsprincippet, før resultaterne foreligger. Det vil kunne betyde en hastig udfasning af afgørende produkter for planteavleren, som igen vil miste vigtige hjælpemidler til at sikre udbyttet i marken... Og hvad gør vi så, hvis forskningen senere viser, at et eller flere af stofferne ikke udgør den risiko, vi frygtede? Skal midlerne så godkendes igen? 

Revurdering

Samtidig er de fem aktivstoffer under revurdering på EU-niveau. Her bør Danmark efter vores opfattelse afvente det faglige arbejde, herunder en EFSA-anerkendt metode til at fastslå nedbrydningen til TFA, frem for at gå enegang. Vi har en klar praksis i Danmark, hvor politikerne fastsætter de overordnede rammer, mens afgørelser om godkendelse af konkrete pesticider træffes fagligt af myndighederne. Det princip er der god grund til at holde fast 

Det er ikke en teoretisk diskussion, for de omtalte midler er vigtige i planteproduktionen. 

Pyroxsulam indgår f.eks. i flere ukrudtsmidler til korn, blandt andet Broadway, Rexade, Serrate og Tombo.

Hvad skal planteavleren gøre i hveden, hvis de muligheder forsvinder fra den ene dag til den anden? Oxathiapiprolin indgår i Zorvec Enicade, som indgår i en i forvejen vanskelig strategi mod kartoffelskimmel.

Hvordan skal vi sikre kartoffelproduktionen, hvis også det værktøj forsvinder? Og i forhold til skadedyrsbekæmpelse er situationen om muligt endnu mere alvorlig; forsvinder lambda-cyhalothrin, står vi i en række tilfælde helt uden alternativer og uden muligheder for i alle afgrøder at bekæmpe skadedyr. 

Rapsjordloppen er ét konkret eksempel på et skadedyr som i så fald kan blive stort set umuligt at håndtere, men særligt mange af vores specialproduktioner vil blive udfordret. Vi vil blive det første land i verden uden bredspektrede midler mod skadedyr.   

Findes ikke

Det handler derfor ikke bare om, at planteavleren må vælge et andet middel på hylderne. For det findes ikke. Konsekvenserne kan løbe op i omegnen af 1 milliard kroner årligt for den danske planteproduktion. Og i sidste ende kan manglende muligheder for at bekæmpe ukrudt, sygdomme og skadedyr i vores afgrøder betyde, at vi må gentænke selve sædskiftet og hvilke afgrøder, det overhovedet er realistisk at dyrke i Danmark. Tabene vil blive forskellige over årene, afhængig af angrebsgraden af skadedyr, hvor det i nogen år vil være meget store udbyttetab, ingen høst eller omsåning.  

 Det gør det svært ikke at hæfte sig ved et andet aktuelt eksempel. Regeringen bakker op om at udsætte et EU-forbud mod anvendelsen af visse F-gasser i køleanlæg til 2030, fordi alternativerne endnu ikke er klar. Det er et forståeligt og pragmatisk hensyn. Men så er det også svært at forstå, hvorfor den samme tilgang ikke skal gælde planteavlerne, når alternativerne mangler - og når vi ovenikøbet stadig afventer den forskning, der skal dokumentere risikoen.

Værktøjskassen ryddet

Vi ved alle, hvad de seneste TFA-udfasninger har betydet for værktøjskassen. Der er allerede blevet ryddet kraftigt ud, og danske planteavlere har på flere områder markant færre muligheder end vores europæiske kolleger. Det er positivt, at vores arbejde for at få fremskyndet godkendelsen af NGT har båret frugt, men der er stadig et godt stykke vej, før nye sorter kan være de reelle alternativer ude i marken. 

Samtidig er der bred politisk opbakning til, at vi skal producere mere dansk frugt og grønt. Den ambition må selvfølgelig også gælde vores gode, lokalt producerede kartofler. For hvordan skal vi fastholde - endsige øge - den danske produktion, hvis mulighederne for at dyrke afgrøderne samtidig bliver stadig mere begrænsede? Planteavlerne ser allerede ind i store ændringer i kvælstofregulering og gødskning, restriktioner på sårbare grundvandsdannende områder og samtidig bliver værktøjskassen til plantebeskyttelse mindre og mindre. På et tidspunkt hænger ambitionerne og mulighederne ganske enkelt ikke sammen. 

Konsekvensberegninger

Da vi i starten af sommeren blev bekendt med det nye forskningsprojekt, gik vi sammen med brancherne og med bistand fra SEGES i gang med at kortlægge konsekvenserne af en eventuel tilbagetrækning af midlerne. Og vi har sendt kortlægningen af konsekvenserne til de relevante myndigheder. Præcis som vi gjorde under den seneste TFA-sag. Vi sidder altså ikke og venter på, at andre forsegler vores skæbne, men forsøger aktivt at finde løsninger og dokumentere konsekvenserne.  

Vi spiller med, og vi bakker op om både kontrol og undersøgelser. Viser dokumentationen en uacceptabel risiko ved midlerne, skal vi selvfølgelig reagere. Men når myndighederne selv har sat en undersøgelse i gang for at få fakta på bordet, bør fakta også være udgangspunktet for så vidtgående beslutninger. 

Eventuelle nye restriktioner skal være proportionale med den dokumenterede risiko og så vidt mulig koordineres med vores europæiske naboer. Ellers risikerer vi at fjerne afgørende redskaber fra planteavlerne, før vi ved, om det faktisk er nødvendigt - og med konsekvenser, der kan ændre dansk planteproduktion grundlæggende.