Folketing og regering fortsætter march mod kvælstof-makværk

I torsdags førstebehandlede Folketinget den gødskningslov og kvælstofregulering, vi har kritiseret så voldsomt. Vi er helt overbeviste om, at fagligheden er på vores side. Men vi måtte med fortsat forundring og ærgrelse konstatere, at modstanden i Folketinget mod loven er meget lille, og flertallet for meget stort. En omgang politisk makværk blottet for mening og sund fornuft.

Alt peger på, vi i starten af september står med en vedtaget gødskningslov, men stadig aldeles ufærdig kvælstofregulering, hvor det faglige grundlag er aldeles mangelfuldt og først bliver justeret EFTER, at lovforslaget er vedtaget.

Og dermed ved vi først der, om vores markplaner for 2027, vi har lavet i blinde, holder.

Eller om vi efter diktat fra København skal harve afgrøder op igen næste forår. Jeg har før talt om godt landmandskab. Det efterlyser jeg stadig respekt for. For det her er helt uhørt og uden hensyntagen til den allermest basale markdrift.

Jeg tror faktisk, der oprigtigt findes politikere, der tror, at dyrkningssæsonen starter den 1. januar.

Politikernes argument er, at det er i det gode vandmiljøs tjeneste. Men målet bør ikke hellige midlet. Slet ikke, når den alt for hastige implementering også betyder, at Christiansborg spænder ben for meget af det gode arbejde for vandmiljøet, der foregår i de lokale grønne treparter.

Den indsats ser ud til at blive overtrumfet af nationale modelberegninger og centraliserede krav, der bliver trukket ned over hele landet.

Regeringen taler med to tunger

Det går ud over hele den danske planteproduktion, og konsekvenserne kan blive katastrofale. I denne uge særligt symboliseret i debatten om produktion af dansk frugt, grønt og kartofler.

Regeringen taler nærmest med to tunger. På den ene side bruger regeringen den igangværende nationale grøntuge til at efterspørge mere danskproduceret. På den anden side smadres planteavlernes produktionsmuligheder et andet sted i samme regering med en kvælstofregulering, som ingen overhovedet kan redegøre for.

Statsministeren tonede ellers frem med pæne ord og en skål med danske bær. Men hun får potentielt en tom frugt- og grøntskål, ligesom der kommer til at mangle rugbrød til makrelmadderne, hvis vi ikke kan så og bruge vores faglighed til at dyrke jorden.

Det nye notat fra SEGES Innovation gør problemet konkret. For at fastholde den nuværende danske grøntsagsproduktion på omkring 8.300 hektar, kan der ifølge beregningerne blive behov for omkring 20.000 hektar brakmarker ved siden af markerne med grøntsager. Men sandheden er, at ingen kan side det med sikkerhed lige nu. Og det skriger jo til himlen. Vi skal så uden kendskab til reglerne, og politikerne kommer til at stemme om loven med bind for øjnene.

Og nu nævner jeg specifikt frugt og grønt. Men usikkerheden og problemerne er store uanset hvilke afgrøder, det handler om.

Spørgsmålet er ikke, om vi skal have et bedre vandmiljø eller landbrugsproduktion.

Spørgsmålet er, om vi er villige til at gøre arbejdet ordentligt, så vi kan få begge dele.

For hvis vi vil have en fortsat stærk dansk planteproduktion - og dansk frugt og grønt - skal politikere og myndigheder levere rammer, der fungerer i virkeligheden.

Er det virkelig for meget forlangt?