Danske marker leverer høstudbytter i europæisk top

Danske udbytter i hvede, rug og raps ligger over femårsgennemsnittet - og på flere områder helt i europæisk top. Det er resultater, der er grund til at være stolte af, mener formand for Landbrug & Fødevarer Sektor Planter, Torben Hansen.

Mens tørke har presset høstudbytterne i flere store europæiske landbrugslande, ser den danske høst stærk ud.

EU-Kommissionens forskningscenter, JRC, forventer et dansk hvedeudbytte på 8,2 ton pr. hektar. Det er fem procent over femårsgennemsnittet og blandt de højeste udbytter i Europa.

Til sammenligning forventes 7,2 ton pr. hektar i Tyskland, 6,7 ton i Frankrig og 7,0 ton i Sverige. EU-gennemsnittet ligger på 5,7 ton pr. hektar.

Også rugen leverer stærkt. Her forventes et dansk udbytte på 6,6 ton pr. hektar – seks procent over femårsgennemsnittet og markant over EU-gennemsnittet på 4,1 ton. Danmark er samtidig EU's tredjestørste producent af rug og har de seneste fem år stået for omkring ni procent af den samlede produktion.

For raps forventes 4,2 ton pr. hektar, tre procent over det danske femårsgennemsnit. Det sker samtidig med, at udbytterne i store producentlande som Frankrig, Tyskland og Polen ligger under deres gennemsnit.

– Det er resultater, vi godt må være stolte af. Og de er faktisk endnu mere bemærkelsesværdige, når man tænker på, at vi også i Danmark har haft en meget tør vækstsæson mange steder. Det fortæller noget om dygtige danske landmænd, et højt fagligt niveau og om nogle helt særlige naturgivne muligheder for planteproduktion. Danmark er på mange måder et smørhul for planteavl, og det kan vi se meget konkret i årets høstresultater, siger Torben Hansen.

Danmark kan noget særligt

Høstudbytterne skal også ses i et større perspektiv, mener Torben Hansen.

Klimaforandringer betyder, at tørke og ekstremt vejr i stigende grad påvirker fødevareproduktionen rundt om i Europa og globalt. Derfor giver det ifølge planteformanden god mening at fastholde en høj produktion i de områder, hvor betingelserne er gode.

– Når vi i Danmark kan producere høje og stabile udbytter, bør vi selvfølgelig bidrage med det, vi er gode til. Fødevarer skal produceres et sted. I en verden, hvor vejret bliver mere ustabilt, og hvor geopolitik og krige kan udfordre forsyningen, er det ikke ligegyldigt, om Danmark kan levere korn, raps, frø og andre afgrøder - både til os selv og til eksport, siger Torben Hansen.

Han peger på, at Danmark ikke alene har høje udbytter i de store landbrugsafgrøder. Også inden for specialproduktioner står dansk planteavl usædvanligt stærkt. Eksempelvis produceres omkring tre fjerdedele af verdens hybridspinatfrø i Danmark.

– Det kommer ikke af sig selv. Det skyldes generationers udvikling af godt landmandskab, planteforædling, rådgivning, forskning og investeringer. Når vi kan noget så godt, bør ambitionen være at udvikle det - ikke at afvikle det, siger Torben Hansen.

Risiko for at vende udviklingen

Netop derfor bekymrer den kommende kvælstofregulering ham.

Brancheforeningen Dakofo har beregnet, at omkring 275.000 hektar korn isoleret set kan forsvinde ud af produktionen, hvis afgrødefordelingen fastholdes under den nye regulering. Det svarer til et potentielt produktionstab på knap 1,8 millioner ton korn.

Dakofo vurderer, at konsekvensen kan være, at Danmark går fra at være nettoeksportør til nettoimportør af korn. Samtidig risikerer produktionen af blandt andet brødhvede, raps og bælgplanter at blive reduceret markant.

– Det er et paradoks, som politikerne er nødt til at forholde sig til. Vi står med en høst, der dokumenterer, at Danmark er blandt de bedste steder i Europa at producere korn. Samtidig risikerer vi at indføre en regulering, der kan gøre os til nettoimportør. Det giver ganske enkelt ikke mening at gøre Danmark mere afhængig af produktion i lande, der måske har lavere udbytter og er mere udsatte for tørke, siger Torben Hansen.

Han understreger, at landbruget bakker op om målet om et bedre vandmiljø og den grønne trepart. Men reguleringen skal indrettes, så Danmark fortsat kan have en stærk og konkurrencedygtig fødevareproduktion.

– Årets høst viser, hvad dansk planteproduktion kan præstere. Det er en styrkeposition, vi skal passe på. Vi skal selvfølgelig løse vores miljøudfordringer, men vi skal gøre det klogt, så vi også fremover kan dyrke fødevarer på de marker, der er blandt de mest produktive i Europa, slutter Torben Hansen.