Nyhed, 31.august 2026

En lov kan justeres. En lukket gård åbner ikke igen

Vi er enige i ambitionen om at nedbringe kvælstof, men vi protesterer over metoden. Det skriver Arla-topledere i indlæg bragt i Finans.dk 26. august.

Af Jan Toft Nørgaard, bestyrelsesformand, Arla Foods og Peder Tuborgh, adm. direktør, Arla Foods

Vi ønsker levende fjorde, rent drikkevand og mere biodiversitet. Præcis som alle andre danskere. For landmænd lever af, med og i naturen, og Arla blev bygget af landmænd, der gik sammen om at løse udfordringer, ingen kunne klare alene.

Det er stadig sådan, vi arbejder, og det er en af grundene til, at danske landmænd siden 1990 har halveret den mængde kvælstof, der siver fra markerne og ud i vandmiljøet.

Det har vi gjort samtidig med, at vi har produceret mere, og Arlas mejeriprodukter er afgørende for, at mennesker over hele kloden hver dag får den næring, de har behov for.

Vi er enige i ambitionen om at nedbringe kvælstof, men vi protesterer over metoden, som politikerne lige nu ønsker at implementere kvælstofaftalen på:

Regeringen og aftalepartierne er på vej til at vedtage regler med enorme konsekvenser for dansk landbrug, arbejdspladser og lokalsamfund på et meget usikkert grundlag. De beregninger, som vender op og ned på tilværelsen for tusindvis af danske landmænd og deres familier, er nemlig langt fra sikre, og senest i juni oplevede landmændene, at der blev ændret fundamentalt på, hvad det betyder for dem. Det er ikke ordentligt. Det er uanstændigt.

Ingen virksomhedsejere kan med måneders varsel omlægge driften af deres virksomhed på grund af nye regler, men for landmænd er det endnu mere uoverskueligt, fordi de kan få besked om, at de ikke må plante de afgrøder, som allerede er sat i jorden, hvis aftalen som planlagt træder i kraft den 1. januar 2027. Det er ikke bare uordentligt. Det er decideret skørt.

Vi har sagt det før. Sammen med en bred kreds af virksomheder som DLG, Vestjysk Andel, Danish Crown og organisationer som Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer har vi advaret om konsekvenserne ved den kurs, som regeringen har sat.

Om hurtige løsninger, der fokuserer på afvikling frem for udvikling.

Ingen er imod et bedre vandmiljø. Men det er uanstændigt at vedtage en lovgivning med så store konsekvenser for landmænd, arbejdspladser og dansk fødevareproduktion uden sikkerhed for, at de tal og forudsætninger, der ligger til grund, er valide, og uden ordentlig involvering af dem, det handler om.

For når en gård lukker, er det ikke kun landmanden, der bliver ramt. Det rammer medarbejdere, transportvirksomheder, mejerier, lokale virksomheder, butikker og foreninger. Det rammer hele den værdikæde, som er med til at skabe arbejdspladser, eksport og vækst i Danmark.

Alligevel virker det, som om ønsket om at vise hurtig handlekraft er blevet vigtigere end ønsket om at få løsningen rigtigt på plads. Det er en farlig vej at gå, når konsekvenserne kan være permanente.

Der er mange fødevarevirksomheder og industrier ude at advare igen i disse dage. Det er der en reel grund til. Producenter frygter lukninger, færre danske råvarer og mere import af fødevarer, som vi i dag producerer herhjemme.

Vi tror på, at vi godt kan passe på både vandmiljøet og fødevareproduktionen. Vi kan godt komme i mål med kvælstofaftalen uden at sætte hele erhvervet i knæ, særligt i en tid, hvor fødevareforsyningssikkerhed er afgørende i hele Europa. Vi ønsker ikke lavere ambitioner. Vi ønsker bedre beslutninger.

Det kræver, at beslutninger bygger på fakta, faglighed og dialog. En lukket gård, et livsværk, der er afviklet, og tabte arbejdspladser på tværs af hele samfundet kommer sjældent tilbage. Det her er alvorligt.