Det gode naboskab

Danmark har nogle af Europas bedste forudsætninger for at producere fødevarer. Alligevel har vi vedtaget en kvælstofregulering, som kommer til at gøre det markant sværere at udnytte dem. Det står i skærende kontrast til både udviklingen hos vores naboer og EU’s nye ambition om at styrke Europas egen fødevare- og husdyrproduktion.

I år har tørke og varme ramt store dele af Europa. I Tyskland betegner landbrugsministeren situationen som en ”krise af national betydning”. Kornhøsten ventes 7,3 procent lavere end sidste år, og i dele af landet er manglen på grovfoder så alvorlig, at kvægbrugere allerede har måttet tage hul på vinterens foderlagre.

Herhjemme er billedet et andet.

De forventede danske udbytter i 2026 ligger over EU-gennemsnittet for både hvede, rug, byg og raps. For hvede forventes 8,2 ton pr. hektar i Danmark mod 5,7 ton i EU. For rug er tallene 6,6 mod 4,1 ton, for byg 6,1 mod 5,0 ton og for raps 4,2 mod 3,1 ton. Og det gør vi med en i forvejen langt stramme miljølovgivning end vi finder i mange af vores nabolande.

Det er der grund til at være stolte af. Vi har god jord, gode dyrkningsforhold og generationer af faglighed bag os. Vi kan godt forstå, hvis vores kolleger i andre europæiske lande sender lange blikke efter de muligheder, vi har i Danmark.

Men vi sender efterhånden også lange blikke den anden vej.

I Sverige betaler man eksempelvis 1.000 svenske kroner pr. malkeko. Du får altså et relativt stort tilskud for – og til at øge din animalske produktion. Det er i hvert fald et meget tydeligt signal om, at man politisk ser en værdi i at bevare husdyrproduktionen. Den samme tanke finder vi i EU-Kommissionens nye husdyrstrategi.

Her beskrives husdyrproduktionen som en strategisk del af Europas fødevaresystem, økonomi og landdistrikter. Sektoren står ifølge Kommissionen for omkring 40 procent af EU-landbrugets værditilvækst, en årlig omsætning på 400 milliarder euro, omkring syv millioner arbejdspladser og fire millioner bedrifter.

Kommissionen kobler samtidig husdyrproduktionen direkte til Europas fødevaresikkerhed, forsyningsberedskab og strategiske autonomi.

Europa vil styrke husdyrproduktionen

Og det interessante er, at meget af det, EU efterspørger, er præcis det, vi allerede arbejder målrettet med i den danske kvægsektor. Vi arbejder lige nu i branchefællesskabet på at sætte retningen for et kvægbrug, der skal være endnu mere robust, konkurrencedygtigt og bæredygtigt. Det arbejde udmønter sig i vores Mission 2035 plan, som vi annoncerede allerede på kvægkongressen i januar. I missionen arbejder vi på samtlige parametre indenfor kvægbruget i forhold til klima og miljø, sundhed og dyrevelfærd, bedre management, data, teknologi og innovation - samtidig med, at vi skal fastholde en stærk produktion og vores bidrag til arbejdspladser og landdistrikter.

EU peger også på behovet for mere lokalt produceret foder og mindre afhængighed af importerede råvarer. Også dér har dansk kvægbrug noget at levere på. Vores stærke grovfoderproduktion er en helt central del af både robustheden og selvforsyningen på bedrifterne.

Vi vil altså gerne netop den udvikling, Europa efterspørger. Derfor bliver kontrasten til den danske kvælstofregulering desto mere tydelig.

Det rejser et oplagt spørgsmål:

Er Danmark ikke også en del af EU? For samtidig med, at Europa taler om at styrke sin fødevareproduktion, har vi i Danmark vedtaget en kvælstofregulering, der kommer til at ændre rammerne markant for produktionen af både foder og fødevarer.

For kvægbruget kan det blandt andet blive sværere at dyrke majs og andre afgrøder til grovfoder i områder med et højt reguleringstryk. Mere græs kan være en del af løsningen nogle steder, men på mange jorde giver græs et lavere udbytte og er mere følsomt over for tørke. Konsekvensen kan være mindre foder, behov for flere hektar eller transport over langt større afstande. Og det stopper ikke ved kvægbruget. Også kartofler, grøntsager, korn og andre afgrøder bliver påvirket.

Vi skal selvfølgelig passe på vandmiljø, klima og natur. Men vi skal samtidig spørge os selv, om det giver mening at begrænse produktionen i et land, der har nogle af Europas bedste forudsætninger for at dyrke fødevarer?

I landbruget hjælper man naboen, når der er brug for det. Man deler maskiner, arbejdskraft og finder løsninger, når vejret eller andre forhold spænder ben. Det samme perspektiv bør vi have på Danmarks rolle i Europa.

Når vores tyske kolleger mangler grovfoder på grund af tørke, bliver det meget konkret, at fødevareforsyningssikkerhed ikke kun handler om Danmark. Det handler også om, hvad vi kan bidrage med til det europæiske fællesskab.

Derfor handler diskussionen om L5 om mere end et gødningsregnskab. Den handler om, hvorvidt vi vil bruge vores gode jord, vores faglighed og vores stærke fødevareklynge til at udvikle produktionen eller gradvist gøre os mere afhængige af, at andre producerer fødevarerne for os.

Vi har jorden, fagligheden, virksomhederne - og lysten til at udvikle den danske fødevareproduktion.

Lad os udvikle det i stedet for at regulere det væk