Regeringen forsinker selv landbrugets klimaindsats

Regeringen står fast på, at landbruget skal nå sine klimamål i 2030. Men når den selv skal levere de regler og ordninger, der skal gøre det muligt, er tidsplanen åbenbart mindre forpligtende.

Regeringen har satset på, at pyrolyse skal levere en del af reduktionerne ved at omdanne blandt andet halm til biokul, som lagrer kulstof. Alligevel udskyder den nu et planlagt støtteudbud på 10 milliarder kroner på ubestemt tid og flytter samtidig 192 millioner kroner fra pyrolysereserven til kompensation for den nye kvælstofregulering.

Landmændene skal selvfølgelig kompenseres for reguleringens omkostninger, men det kan ikke være rigtigt, at en del af regningen bliver betalt med penge, der skulle støtte klimaindsatsen. Behovet for kompensation gør jo ikke behovet for klimareduktioner mindre.

Regeringen henviser blandt andet til uafklarede miljø- og sundhedsforhold, og dem skal der være styr på, før teknologien udbredes i stor skala. Det fritager dog ikke regeringen for at give virksomhederne en tidsplan for de undersøgelser og regler, som de venter på.

Mange virksomheder har allerede investeret i tillid til de politiske aftaler og står nu med usikkerhed om de indtægter, de havde regnet med i 2027, mens regningerne stadig skal betales. Hvis det får nogle til at opgive deres projekter, risikerer vi færre bud på de kommende udbud og en dyrere omstilling, fordi teknologien bliver langsommere udbredt.

Det er alt andet lige helt urimeligt at holde landbruget fast på bindende mål, mens regeringen selv svækker mulighederne for at nå dem.