Foto: Prikken Design
Bedre dyrevelfærd kræver faglighed –ikke flere kontrollører
Akutplanen øger kontroltrykket og gebyrerne. L&F peger på faglig kvalitet frem for flere kontrollører.
Regeringen har fremlagt en akutplan, der skal styrke dyrevelfærdskontrollen markant. Planen vil
medføre væsentligt højere kontrolgebyrer for landmændene, også for dem, der allerede
overholder reglerne.
L&F bakker op om en stærk og konsekvent dyrevelfærdskontrol. Alle besætninger skal have styr på dyrevelfærden, og reglerne skal overholdes. Men målet bør være bedre dyrevelfærd gennem en målrettet og fagligt funderet indsats, ikke blot flere kontroller.
L&F er uforstående over for forslaget om at kræve, at to tilsynsførende deltager ved hvert kontrolbesøg. Flere kontrollører giver ikke nødvendigvis bedre kontrol. I stedet bør fokus være på høj faglig kvalitet, bedre uddannelse, klare retningslinjer og løbende kalibrering af kontrollen.
Erhvervets økonomiske byrder
Samtidig advarer L&F mod de betydelige ekstraomkostninger, som forslaget vil påføre producenterne. Kontrolgebyrerne vil stige markant, og regningen sendes også til de landmænd, der allerede overholder reglerne.
Derfor arbejder L&F for, at kontrollen målrettes de besætninger, hvor behovet er størst, og for at staten påtager sig en væsentligt større del af finansieringen af den øgede kontrolindsats. Det vil skabe en mere rimelig balance mellem myndighedernes ambitioner og erhvervets økonomiske byrder.