Hvilken virkelighed, når myndighedssvigt er vores skyld?

Man troede næsten ikke, at farcen om den nye kvælstofregulering kunne blive vildere. Men det blev den så alligevel med Aarhus Universitets anerkendelse af, at der er sket fejl i beregningerne bag kravene. Dog efter at man i første omgang havde frikendt sig selv.

Det tjener de ansvarlige på Aarhus Universitet til ære, at de medgiver når der konstateres fejl, og straks tager initiativ til at rette dem. Det er et udtryk for en ordentlighed, som man må anerkende. Uanset at det selvfølgelig havde været bedre, at der var regnet rigtigt i første omgang, ellers at man havde fanget den nu erkendte fejl i første tjek.

Meget tankevækkende

SGAV kan dog ikke give noget som helst bud på, hvornår man har regnet de nye data ind i reguleringen. Så nogen klarhed bragte udmeldingen ikke. Tværtimod.

Det er selvfølgelig også meget tankevækkende, at SEGES Innovation fortsat mangler svar og ser potentielle fejl, som man ønsker yderligere dialog med universitetet om.

Set i lyset af den seneste udvikling, så tænker jeg ikke at Aarhus Universitets troværdighed kan tåle mindre end at hver sten vendes, og at der lyttes meget nøje til SEGES Innovations bekymringer om det faglige grundlag.

Samlet set rejser forløbet et mere grundlæggende problem om gennemsigtighed og tillid til de data myndighederne regulerer på baggrund af.

SEGES Innovation havde ikke adgang til baggrundsdata, da man første gang hejste advarselsflaget. Hele forløbet er kørt i et lukket system, hvor ingen andre fagfolk kan trykprøve universitetets beregninger.

Uden at se spøgelser, så lugter det af en proces, hvor ministerie og myndigheder ikke har lyst til for megen debat og har givet Aarhus Universitet et meget snævert mandat til arbejdet. Fart trumfer faglighed.

Det er ikke kønt. Men meget prisværdigt, at SEGES Innovation holder fast.

Markagers "spændende" synspunkt

Men mens Aarhus Universitet beklager til alle interessenter, så finder universitetets egen vandmiljøprofessor Stiig Markager alligevel en tue at kritisere landbruget fra.

Han mener således, det er vores egen skyld, at der er uklarhed om myndighedernes udmeldinger om kvælstofgrænser.

Det er alligevel et spændende synspunkt.

At det skulle være landbrugets skyld, at politikere vil haste lovgivning med papirtynd faglighed igennem, og at der sker markante regnefejl på professorens egen arbejdsplads. Fejl der får betydning for mange landmænd i Danmark, som fortsat ikke kender deres udledningsgrænser.

Hvilken virkelighed lever man i når myndighedsvigt skal være de berørte borgeres egen skyld?

I hvert ikke en virkelighed, hvor ordentlighed og respekt for retssikkerheden spiller nogen rolle.

Det sidste ord er helt sikkert ikke sagt om kvælstofkravene.

Jeg kommer til at følge udmeldingerne fra SEGES Innovation meget nøje i de kommende dage og uger. Formentlig gør eksperterne på Aarhus Universitet det samme. Det vil jeg i hvert fald anbefale.

Vi er allerede meget langt forbi det punkt, hvor myndighederne skulle have leveret klar og præcis information til os om kvælstofkravene. I stedet har vi fået et fagligt makværk med fejl på fejl. Nu kan vi så vente endnu en udefineret tid på, at SGAV igen kan melde noget ud.

Og hvem ved, måske finder man flere regnefejl i næste uge.

Den ansvarlige minister sagde i onsdag, at han tog regnefejlen ’meget alvorligt’.

Den eneste logiske konsekvens bør være, at regeringen beslutter at sætte implementeringen på pause til man har et solidt fagligt grundlag.

Det vil kunne bidrage til at genoprette vores tillid til systemet, der med hver fejl, mangel og udskydning fra myndighederne bliver mere og mere tyndslidt.