Kvælstoffarcen får politikere og danskerne til at lytte
Af Søren Søndergaard, formand, Landbrug & Fødevarer
Jeg vil begynde med et citat, som jeg har gået og tænkt lidt over den seneste uges tid.
”Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at give en tidshorisont for, hvornår de nye udledningsgrænser kan være implementeret i vores planlægningssystem.”
Det stammer fra en udmelding fra SGAV. Og handler selvfølgelig om udledningsgrænserne for kvælstof, der igen-igen er oppe i luften, efter Aarhus Universitet har erkendt fejl i datagrundlaget – efter både AU og ministeren ellers få dage tidligere skråsikkert sagde, der ingen var. Heldigvis holdt både vi og SEGES Innovation fast i vores faglige kritik.
Det er noget næsten symbolsk over udmeldingen fra SGAV. Det understreger i hvert fald, at når regering og myndigheder laver fejl, ja så retter de dem – engang.
Meget i kontrast til, hvad der forventes af os landmænd. Vi skal have styr på tingene til tiden og som aftalt. Ellers sanktioneres der, og erhvervet udskammes for at være fodslæbende og ikke levere.
Jeg behøver ikke gentage, hvor dybt kritisabelt hele forløbet om den nye kvælstofregulering har været – og hvor svær en situation det efterlader mange kolleger i. Det står vist klart for de fleste.
Men jeg vil alligevel finde en smule opmuntring i, at der efterhånden er blevet en stigende politisk og folkelig opmærksomhed på de betingelser, vi aktuelt har at arbejde under. Det understreger, at vores faglige og politiske arbejde nytter. I den forbindelse er det også værd at anerkende SEGES Innovation. Uden deres faglighed og vedholdenhed, ja så ville ingen have opdaget de forkerte data. Vi ville blive reguleret på et helt skævt grundlag. SEGES Innovation er fortsat ikke overbevist om, at alle beregninger holder vand. Det bliver meget interessant at følge det videre forløb.
Det er positivt, at flere partier – også et enkelt regeringsparti – taler om enten udskydelse af implementering eller at dykke ned i værktøjskassen og finde andre løsninger i en alt for usikker overgangsperiode. Jeg fornemmer også en klart stigende forståelse hos almindelige danskere, der ikke forstår, hvordan man kan blive reguleret på baggrund af tal, som ikke engang myndighederne kender. Især nu hvor også følgevirksomheder til landbruget melder ud om investeringsstop og fyringer som følge af den store usikkerhed.
Regeringens hastværk med at implementere den nye regulering sker på bekostning af solid faglighed og dermed også på vores muligheder for at indrette os og drive en sund virksomhed.
Det må efterhånden være åbenlyst for alle. Derfor benytter jeg igen lejligheden til at opfordre politikere og myndigheder til at trække vejret, få styr på datagrundlaget og tildele sig selv noget mere tid, så vi sammen kan kigge på de forskellige værktøjer og løsninger, vi har i værktøjskassen.