Når AU lægger sig fladt ned, kan alle se problemet

Hvis statens leverandør af data til kvælstofreguleringen skal have tre forsøg til at konstatere, at de har regnet forkert – ja, så bør det ikke være vanskeligt at se de massive faglige udfordringer med den ny kvælstofregulering.

Den ofte så politisk stille uge 42 var det bestemt ikke i år. Særligt for os, der interesserer os for den nye kvælstofregulering, den faglige baggrund for den, og ikke mindst for konsekvenserne for os landmænd.

Aarhus Universitet medgav, dog først efter sit tredje faktatjek, at der var fejl i data. Ifølge universitetet er der tale om en teknisk fejl i indregningen af husdyrgødning i datasættet for vårbyg med efterafgrøde. At der i det hele taget blev tjekket og tjekket igen, skyldes kun stor vedholdenhed fra SEGES Innovation. Såvel universitet og ministeren havde efter første tjek ganske skråsikkert meldt ud, at alt var i skønneste orden.

Datasættet anvendes ved fastsættelsen af braklægningspunktet, og fejlen har ifølge universitetet betydning i områder, hvor der anvendes meget husdyrgødning. Uden SEGES Innovation havde fejlen altså fået lov at stå, og landmænd var blevet reguleret på et helt skævt grundlag. I øvrigt er meldingen fra SEGES, at de fortsat ikke er overbevist om, at alle de resterende beregninger holder vand. Det bliver meget interessant at følge det videre forløb.

Nå – nu har SGAV altså meldt, at datagrundlaget for udledningsgrænserne derfor ikke er retvisende. Nogen tidshorisont for, hvornår fejlen er rettet, har man dog ikke kunnet levere.

Politisk og folkelig forståelse

Det er bemærkelsesværdigt, og medførte da også at flere partier, herunder regeringspartiet Moderaterne, er begyndt at tale om at udsætte implementeringen eller finde andre redskaber i værktøjskassen i en overgangsperiode. Jeg oplever også, at der blandt danskerne er en stigende opmærksomhed om sagen, og forståelse for det helt urimelige i, at vi skal følge regler, som selv myndighederne ikke kender. Sympati for landbruget eller ej. Det glæder mig, at erhvervets fælles kamp for faglighed giver forståelse og vilje til at lytte.

Jeg vil i hvert fald igen understrege, at jeg ikke ser nogen vej uden om, at politikere og myndigheder tager sig et fjumreår, får styr på datagrundlaget og giver sig selv noget meget tiltrængt tid. Og i den tid kan vi så vi sammen kigge på de forskellige værktøjer og løsninger, vi har i værktøjskassen til at komme igennem en nu alt for bøvlet og tidspresset overgangstid fra en form for kvælstofregulering til en helt anden. Det er altså ikke en nem overgang, men mange komplicerede tandhjul, der griber ind i hinanden. Vær nu fair over for et erhverv, der gør alt, hvad det kan for at levere på en voldsom omstilling. Men som også må kræve, at omstillingen står på et fagligt sikkert fundament med respekt for det gode landmandskab og ikke helt unødvendigt koster i forvejen pressede arbejdspladser i landdistrikterne.

Hele forløbet understreger igen, som vi har påpeget mange gange i alle relevante sammenhænge, at der er behov for langt mere gennemsigtighed og en grundig kvalitetssikring af det faglige grundlag. Hele forløbet er kørt i et lukket kredsløb, og havde SEGES Innovation ikke insisteret, så var fejlen formentlig aldrig fundet.

Denne – foreløbige – kulmination på et farceagtigt forløb understreger igen de helt urimelige vilkår, som både vi landmænd og vores konsulenter har at arbejde under, når markdriften for 2027 skal planlægges. Stor tak til planteavlsrådgiverne, der holder skruen i vandet til trods for håbløse arbejdsforhold. Det er meget værdsat.

Men hvad betyder fejlen så i praksis?

Ja, ifølge SEGES Innovation så har den medført, at braklægningspunktet er fastsat for lavt. Det medfører, at udledningsgrænserne også kan være fastsat for lavt i de kystvandoplande, der reguleres til braklægningspunktet eller tæt derpå.

Konsekvensen vurderes til at være størst i oplande med meget husdyrgødning. Størrelsen af fejlen vil variere mellem oplandene afhængigt af anvendelsen af husdyrgødning.

Fejlen skal også ses i sammenhæng med den anden fejl, som SEGES har påpeget i planlægningsværktøjet. Her anvendes en fast gennemsnitsværdi for vinterplantedækket efter forfrugt frem for de forskellige korrekte parameterværdier. Ifølge SEGES betyder det, at SGAVs værktøj beregninger kan over- eller undervurdere kvælstofudledningen betydeligt.

Vi er selvfølgelig i dialog med myndighederne for at søge klarhed over fejlens betydning for de enkelte oplande og bedrifter. Ligesom vi selvfølgelig presser på for, at der kommer en ny tidsplan for rettede udledningsgrænser, et retvisende planlægningsværktøj og kompensationssatser. Det bliver interessant at se, hvor hurtigt der kan leveres på den dagsorden.

Spildevands-indsats

Mens vi venter og presser på for afklaring, så glemmer vi ikke de andre dagsordener om vandmiljøet. For vi savner i den grad solide data på, hvad udledning og overløb af spildevand betyder.

Som det også er set i mange andre tilfælde, så bliver opgaver, som offentlige myndigheder og virksomheder skal løfte for at kontrollere deres egen ageren, ofte ’meget dyre’ og derfor lagt på is. Selv om vi som samfund bør have en åbenlys interesse i at få dem løftet. Det er tankevækkende, hvor lidt lyst selv de grønneste politikere har til at allokere midler til seriøst at undersøge spildevandsproblematikken.

Vi mener til gengæld, at der skal solide data på bordet.

Det gør vi opmærksom på i et nyt høringssvar til spildevandsbekendtgørelsen, hvor vi efterlyser klare krav til måling og højere datasikkerhed.

Det er positivt, at der nu er lagt op til at indføre mere ensartede krav til indberetning i PULS-databasen med oversigt over overløb. Samtidig får myndighederne bedre mulighed for at gribe ind, hvis oplysningerne ikke bliver indberettet. Det kan give et mere retvisende billede af spildevandsudledningerne.

Men der er dog stadigvæk store mangler. Vi efterlyser klare krav til målesikkerhed, dokumentation og vedligeholdelse af måleudstyr. Alle gældende udledningstilladelser bør samtidig registreres i PULS-databasen, uanset hvornår de er givet. Ellers får vi fortsat ikke et samlet billede af udledningerne, eller om tilladelsernes vilkår bliver overholdt.

Vi opfordrer også til, at udledninger skal opgøres månedligt og ikke kun som et årligt tal. Det vil give bedre viden om, hvornår overløbene sker, og dermed et stærkere grundlag for en målrettet indsats for vandmiljøet. Der bør desuden indberettes oplysninger om relevante miljøfarlige stoffer og bakterier. Og så burde det give sig selv, at oplysningerne i PULS-databasen bliver lettere tilgængelige for landmænd og offentligheden. Farcen med kvælstoffet viser netop farligheden af, at det ikke er muligt for andre end myndighederne at få indblik i tal bag meget komplicerede beregninger.

Folketinget skal efter planen behandle et lovforslag om en afgift på spildevand fra overløb i november 2026.

Vi arbejder for, at afgiften kommer til at give et reelt incitament til flere målinger og færre overløb.

Det kan simpelthen ikke passe, at det for offentlige forsyningsvirksomheder kan betale sig at vælge usikre beregninger frem for direkte målinger. Der bør stilles krav om måling ved udvalgte overløb, hvor behovet og miljøpåvirkningen er størst.

Det bliver også interessant at se, hvordan den dagsorden lander. Om der er reel politisk vilje til at se helhedsorienteret og databaseret på vores vandmiljø og truslerne mod det.