1. januar nærmer sig, mens reglerne stadig flytter sig
Nye kvælstofregler skal gælde fra nytår, men helt centrale dele af reguleringen er stadig ikke på plads. L&F kritiserer på det skarpeste situationen.
Tidspresset efterlader landmænd med meget kort tid til at tilpasse markdriften til reguleringen. Det kritiserer L&F i høringssvaret til den supplerende høring af bekendtgørelser til den nye regulering.
Fra 1. januar 2027 skal landbruget overgå til den nye udledningsbaserede kvælstofregulering. Kort før den formelle ikrafttrædelse er en række afgørende forudsætninger for reguleringen fortsat ikke på plads. Der er fortsat fejl, uklarheder og uafklarede spørgsmål i reglerne, og det endelige grundlag for udledningsgrænser og kompensation foreligger endnu ikke.
Det giver landmænd og konsulenter meget kort tid til at forstå reglerne og tilpasse mark- og gødningsplaner ift. den nye regulering, Beslutninger om blandt andet sædskifte, afgrødevalg, gødskning og virkemidler skal dermed træffes på et tidspunkt, hvor en væsentlig del af planlægningen og de driftsmæssige dispositioner allerede er foretaget.
Derudover er der – efter voldsomt fagligt pres fra erhvervet - konstateret fejl i beregningsgrundlaget for udledningsgrænserne. Det understreger ifølge L&F opfattelse behovet for, at regler og beregningsgrundlag er tilstrækkeligt kvalitetssikrede, inden reguleringen får virkning.
L&F efterlyser større fleksibilitet
L&F kritiserer også, at kun en begrænset del af den opsparede indsats i efterafgrødebanken kan videreføres til den nye regulering. Efterafgrødebanken har givet mulighed for at gennemføre en ekstra indsats ét år og anvende den opsparede indsats senere. Den fleksibilitet bør i højere grad videreføres i den nye regulering, så den fleksibilitet, virksomhederne har opbygget under de nuværende regler, ikke går tabt. Ellers er der nærmest tale om bankrøveri.
Sen afklaring kan gøre reguleringen dyrere
Når udledningsgrænser, kompensationssatser og regler først bliver kendt, efter at væsentlige dispositioner er truffet, giver det ikke reel mulighed for at drive en virksomhed og træffe de mest effektive valg for såvel sin produktion som miljøet. Landmænd kan derfor blive påført højere tilpasningsomkostninger, end hvis de havde haft et rettidigt og retvisende grundlag at planlægge efter.
Den sene afklaring kan også betyde, at den kompensation, der fastsættes ud fra mere generelle forudsætninger, ikke afspejler de faktiske omkostninger på den enkelte bedrift. L&F mener derfor, at kompensationen skal tage højde for de ekstra omkostninger, der følger af, at bedrifterne ikke har haft mulighed for at planlægge på et oplyst grundlag.
L&F fastholder derfor kritikken af, at reguleringen fremrykkes til 1. januar 2027. Fastholdes tidspunktet, skal der efter L&Fs opfattelse være klare og bindende overgangsregler, som beskytter virksomhederne mod negative økonomiske og retlige konsekvenser, hvis regler og forudsætninger først falder på plads, efter at væsentlige driftsmæssige dispositioner er truffet.