Nyhed, 05.november 2026

Ny pesticidstrategi skal give flere løsninger – ikke færre

Danmark står foran en ny pesticidstrategi, debatten om stramninger raser mens landmanden stadig skal kunne beskytte sine afgrøder i fremtiden

Vi skal bruge så lidt planteværn som muligt og så meget som nødvendigt. Det er et grundlæggende princip i dansk planteproduktion, og det skal også være udgangspunktet for den nye pesticidstrategi.

Vi skal selvfølgelig passe godt på vores grundvand, natur og sundhed. Og vi skal fortsætte med at reducere belastningen fra plantebeskyttelsesmidler. Vi kan ikke sikre en stabil og rentabel fødevare- og råvareproduktion, hvis man fjerner de redskaber, som landmændene har brug for, uden at sikre alternativer hertil.

Derfor skal den nye strategi prioritere de indsatser og mål, der handler om at sikre produktionen og landmandens værktøjskasse i fremtiden.

De seneste tal fra Miljøstyrelsen viser, at pesticidbelastningsindikatoren, baseret på salg af pesticider i 2025, lå på 2,29 mod et politisk mål på 1,43. Det skal vi tage alvorligt. Men pesticidbelastningsindikatoren skal ses i sammenhæng med, at en række midler blev indkøbt til lager i 2025, inden salget blev forbudt. Dog, selv når der korrigeres for denne effekt, ligger den beregnede belastning fortsat over målet.

Det understreger behovet for at finde løsninger, der faktisk reducerer belastningen i marken. For udsving i salgstallene kan skyldes flere forhold, herunder vejrlig, afgrødevalg, ændrede afgifter og godkendelser.

Nye løsninger skal kunne tage over

Præcisionsteknologi, robuste sorter, nye dyrkningssystemer og biologiske planteværnsmidler giver os mulighed for at beskytte afgrøderne mere målrettet og med mindre miljøbelastning. Vi ser allerede en stor innovationskraft i plantesektoren. Frøbranchens Close to Zero-projekt er et godt eksempel på, hvordan erhvervet selv arbejder aktivt med at udvikle nye metoder og reducere behovet for plantebeskyttelsesmidler, og i kartoffelsektoren kommer NGT til at få stor betydning for fremtidens robuste sorter.

Hele vejen rundt er der fokus på at udvikle og omstille sig, og den udvikling skal understøttes. Det kræver blandt andet, at nye produkter og teknologier hurtigere kan blive afprøvet og godkendt. Det må lange sagsbehandlingstider og høje gebyrer ikke spænde ben for.

Samtidig skal reelle alternativer på markedet, før andre redskaber forsvinder. Ellers risikerer vi at svække både produktionen, råvaregrundlaget og den innovationskraft, der er med til at udvikle dansk planteavl.

Vi skal også se på, om pesticidafgiften fortsat fungerer efter hensigten. Den bygger på, at landmanden kan vælge det mindst belastende middel. Men når antallet af godkendte midler bliver mindre, er der ikke altid et reelt alternativ. Derfor bør både målemetoder og økonomiske incitamenter gentænkes, så de understøtter de valg, landmanden faktisk har mulighed for at træffe.

Målet er altså ikke at fastholde plantebeskyttelsen, som vi kender den i dag men at udvikle den, så vi kan producere sunde afgrøder med stadig mindre belastning.

Den nye pesticidstrategi bliver derfor en vigtig mulighed for at sætte en retning, hvor miljøhensyn, innovation og konkurrencedygtig fødevareproduktion går hånd i hånd. Det er den tilgang, vi vil arbejde for i de kommende forhandlinger.