Landbrugsvirksomheder bliver kontaktet af fagforeninger
Den danske model er en væsentlig del af det danske samfund, og det er ikke unormalt at fagforeninger kontakter arbejdsgivere for at hverve medlemmer.
En henvendelse fra en fagforening er ikke i sig selv udtryk for kritik af forholdene på virksomheden. En fagforening kan ønske dialog om overenskomst som led i deres almindelige arbejde for at forbedre løn- og ansættelsesvilkår for deres medlemmer.
Alle arbejdsgivere i Danmark skal selvsagt sikre ordnede løn- og arbejdsvilkår, herunder klare lønforhold, skriftlige ansættelseskontrakter, et sikkert arbejdsmiljø og overholdelse af gældende regler.
For nogle er den bedste vej at fastlægge rammerne via en overenskomst, for andre er det mest optimalt via kollektive aftaler eller decentrale ordninger.
I få tilfælde bliver henvendelsen fulgt af et egentligt konfliktvarsel. I Danmark gælder der aftalefrihed. Virksomheden tager derfor selv stilling til, om den ønsker at indgå en overenskomst. En overenskomst gælder den som udgangspunkt for alle medarbejdere inden for overenskomstens område, uanset medlemskab af fagforeningen.
Overenskomststatus har betydning for, hvilke fagretlige muligheder en fagforening har. Er virksomheden overenskomstdækket via GLS-A inden for DA-systemet, gælder der fredspligt i overenskomstperioden. Det indebærer, at fagforeninger ikke kan iværksætte strejke, blokade eller sympatistrejke mod virksomheden i overenskomstperioden.
Hvis virksomheden og fagforeningen ikke når til enighed om en overenskomst eller lokal aftale, kan fagforeningen inden for de fagretlige rammer iværksætte konflikt, fx strejke blandt egne medlemmer eller sympatikonflikt mod virksomheden.
Modtager du et konkret konfliktvarsel, anbefaler L&F, at du søger individuel juridisk rådgivning fx. hos din landbrugsrådgiver, landboforening eller en advokat med speciale i kollektiv ansættelsesret.