Nyhed, 18.november 2026

Kvægformand: Vækstplan har det, der skal udvikle kvægbruget

Sektor Kvæg glæder sig over de konkrete forslag i den nye vækstplan. Nu skal de omsættes til handling.

250 millioner kroner årligt til fremtidens stalde, flere klimavirkemidler og bedre muligheder for at bruge forskning og data. Landbrug & Fødevarer Sektor Kvæg glæder sig over de konkrete forslag i den nye vækstplan. Nu skal de omsættes til handling.

Der er flere gode nyheder for dansk kvægbrug i den vækstplan for landbrugs- og fødevareerhvervet, der netop er blevet præsenteret.

Vækstplanen peger blandt andet på en årlig tilskudsordning på mindst 250 millioner kroner til nye og moderniserede stalde fra 2027 til 2035, hurtigere godkendelser af klima- og miljøteknologi og en målrettet indsats for at få flere klimavirkemidler ud på bedrifterne.

Det er forslag, der vækker glæde hos Jesper Arnth, formand for Landbrug & Fødevarer Sektor Kvæg.

– Det er rigtig godt at se en vækstplan, der ikke bare stiller krav til landbruget, men også peger på, hvordan vi får mulighed for at udvikle os. Vi vil gerne investere i bedre stalde, ny teknologi og løsninger, der kan mindske vores klimaaftryk. Og det er netop de muligheder, vækstplanen skal være med til at skabe, siger Jesper Arnth.

Han hæfter sig især ved forslagene om at sætte fart på udviklingen og godkendelsen af nye klimavirkemidler. Vækstplanen lægger blandt andet op til, at flere klimaeffektive foderløsninger skal godkendes, og at deres effekt skal kunne indregnes i husdyrproduktionens kommende CO2e-afgift.

– Det er et rigtig vigtigt forslag. Vi har brug for langt flere klimavirkemidler at vælge imellem, og vi har brug for dem hurtigst muligt. Der er store muligheder inden for både foder, avl, genetik og ny staldteknologi. Men der er ikke meget ved at udvikle gode løsninger, hvis det tager årevis at få dem godkendt, eller hvis landmanden ikke får anerkendt den klimaeffekt, han investerer i. Derfor er jeg glad for, at vækstplanen tager fat i hele vejen fra forskning til brug i stalden, siger Jesper Arnth.

Viden og data skal gøre en forskel i stalden

Blandt forslagene er investeringer i sensorer, måleudstyr og digitale værktøjer, som kan gøre det lettere at dokumentere klimaeffekter og forbedre både dyrevelfærd og produktivitet.

Det er et område, hvor dansk kvægbrug allerede står stærkt, fortæller Ida Storm, direktør for Landbrug & Fødevarer Sektor Kvæg.

– Vi har gennem generationer samlet enorme mængder viden om vores køer. Vi ved utrolig meget om deres sundhed, fodring, ydelse og genetik. Og vi er allerede rigtig dygtige til at bruge den viden i blandt andet avlsarbejdet. Men vi kan meget mere. Nu handler det om at få endnu mere værdi ud af de data, vi har, og bruge dem til at finde nye løsninger på de udfordringer, vi står med, siger Ida Storm.

Hun peger på, at kvægbranchen allerede arbejder på at styrke samarbejdet mellem forskningsinstitutioner, virksomheder og landmænd, så vejen fra ny viden til praktiske løsninger bliver kortere.

– Vi er allerede i gang med at bringe forskning, virksomheder og erfaringer fra bedrifterne tættere sammen. For vi kommer længst, når forskerne får adgang til den viden, der findes ude i staldene, og landmændene hurtigere får glæde af den nyeste forskning. Vi har et fantastisk udgangspunkt i Danmark, og det skal vi bygge videre på. Det er sådan, vi kan udvikle løsninger, der både gavner klimaet, dyrene og økonomien på bedrifterne, siger Ida Storm.

Gode forslag kræver klare rammer

Vækstplanen lægger også op til kortere sagsbehandlingstider, en modernisering af ammoniakreglerne og bedre muligheder for at udnytte eksisterende kvægstalde uden at gå på kompromis med dyrevelfærden.

Det er ifølge Jesper Arnth helt nødvendige ændringer, hvis de mange ambitioner skal blive til virkelighed.

– Det giver rigtig god mening at se på, hvordan vi kan bruge vores eksisterende stalde bedre og gøre det lettere at investere i nye. Vi står blandt andet med nye krav til kvægstaldene fra 2034, og det kræver store investeringer. Derfor er det også positivt, at vækstplanen foreslår en konkret tilskudsordning. Men pengene gør det ikke alene. Vi skal også kunne få de nødvendige godkendelser inden for en rimelig tid, siger Jesper Arnth.

Han understreger samtidig, at vækstplanens ambitioner skal ses i sammenhæng med landbrugets øvrige rammevilkår:

– Skal vi sætte realistiske mål for vækst, er vi nødt til at kende de vilkår, vi skal drive landbrug under. Det gælder også den nye kvælstofregulering, som blandt andet kan få stor betydning for kvægbrugernes muligheder for at dyrke majs og andet grovfoder tæt på bedriften. Den slags har betydning, når man skal beslutte, om man tør investere millioner i fremtidens produktion, siger Jesper Arnth.

Trods udfordringerne ser kvægformanden vækstplanen som et vigtigt skridt i den rigtige retning.

– Vi har dygtige landmænd, stærke forskningsmiljøer og virksomheder, som er helt fremme med ny teknologi. Og vi er allerede i gang med at udvikle fremtidens kvægbrug. Derfor glæder jeg mig over, at vækstplanen peger på så mange konkrete muligheder. Nu skal vi have forslagene ført ud i livet, så vi kan fortsætte med at producere mælk og kød i Danmark med høj dyrevelfærd, et stadig lavere klimaaftryk og en sund økonomi, siger Jesper Arnth.