Afrika-netværk
Tilmeld din virksomhed til Landbrug & Fødevarers Afrika-netværk!
Styrk jeres virksomheds viden om og netværk på det afrikanske kontinent
Med regeringens nye Afrika-strategi og medfølgende øgede ressourcer og fokus, relancerer Landbrug & Fødevarer sit Afrika-netværk for at give jeres virksomhed inspiration og idéer, gode råd, værdifulde kontakter og adgang til professionel rådgivning hos Landbrug & Fødevarers eksperter på området.
Netværket belyser muligheder og udfordringer med nyeste viden om markedsadgang på de afrikanske markeder.
Afrika-netværket giver ikke mindst små og mellemstore virksomheder i landbrugs- og fødevareklyngen unik viden om, hvad der skal til for at udnytte mulighederne i Afrika til fulde.
Lær af andres erfaringer og få inspiration, gode råd og kvalificeret vejledning.
Fordele for medlemmer af Afrika-netværket
- Best-practice og opdateret viden fra eksperter og kolleger i landbrugs- og fødevarebranchen
- Netværk og kontakter til kolleger, rådgivere og kundeemner
- Indflydelse på netværkets målrettede, fælles markedsaktiviteter
- Adgang til Landbrug & Fødevarers ydelser, også som ikke-medlem af Landbrug & Fødevarer – mod betaling
Helt konkret betyder det aktiviteter såsom:
- Fysiske netværksmøder
Her kan I møde de andre virksomheder i netværket.
o Site visits
Flere aktuelle virksomheder i netværket vil invitere jer inden for på produktionen og fortælle om deres erfaringer, udfordringer og muligheder, som virksomhederne selv har haft i relation til forskellige afrikanske markeder. - Fælles markedsaktiviteter
Som medlem af Afrika-netværket får jeres virksomhed stor medbestemmelse i hvilke aktiviteter og markeder, der har interesse. Herudover vil I, i forbindelse med fremstød og lignende aktiviteter, blive klædt på gennem forberedelsesmoduler. Her vil I typisk opnå indsigt i markederne og få markedsanalyser fra oplægsholdere. - Webinarer
Webinarer afholdt i netværket spænder bredt og vil belyse de spørgsmål medlemmerne af netværket har. Webinarerne bliver udformet og arrangeret af Landbrug & Fødevarer, på baggrund af de interesseområder medlemmer af Afrika-netværket har. Det kan være alt fra markedstal, relevante interessenter, udviklinger som er værd at holde øje med på lovgivning og regulering – naturligvis med eksperter inden for områderne på tværs af det private og offentlige.
Pris for medlemskab
Medlemmer af Landbrug & Fødevarer | Ingen betaling |
Ikke-medlemmer af Landbrug & Fødevarer | 1.500 kr. |
Medlemskab gælder for et kalenderår ad gangen og opkræves hvert år i januar måned eller ved indmeldelse. Udmeldelse skal ske med mindst 1 måneds varsel og gælder med udgangen af kalenderåret.
Tilmelding til netværket eller yderligere information sker ved henvendelse til chefkonsulent Jeppe Søndergaard Pedersen via nedenstående oplysninger.
Kontakt
Chefkonsulent Jeppe Søndergaard Pedersen, +45 2331 7450, jspe@lf.dk