På tværs af Landbrug & Fødevarers sociale medier værdsætter vi en god debat. For at sikre en konstruktiv tone modererer vi løbende vores kommentarspor med udgangspunkt i følgende retningslinjer:
1) Kommentarer, der er racistiske, injurierende, indeholder groft sprog, personangreb eller reklame, udleverer personoplysninger eller er i strid med Facebooks generelle retningslinjer eller dansk lovgivning, vil blive slettet.
2) Kommentarer, der er irrelevante for opslagets emne, eller som på anden vis udviser forsøg på at afspore debatten, vil blive slettet.
3) Spam og gentagelser af identiske kommentarer bliver slettet. Det er også spam, hvis du poster en tekst kopieret gentagne gange fra andre sider eller grupper.
4) Profiler, der debatterer under dæknavne, falske profiler eller som udviser spamlignende adfærd, vil blive blokeret fra siden.
Vi forbeholder os retten til at slette kommentarer eller blokere profiler, der ikke tager hensyn til retningslinjerne. Blokering kan ske uden varsel.
Vi opfordrer alle til at holde en god og respektfuld tone overfor andre deltagere i debatten.
Af hensyn til ressourcer kan kommentarsporet i perioder være lukket. Dette sker for at sikre den bedst mulige oplevelse, når man deltager i debatten.
Vi henviser desuden til Facebooks eget regelsæt og community guidelines.