Generel information

Der er fra de danske myndigheders side - fra 1. januar 2025 - krav om, at danske konventionelle landmænd med mere end 50 køer skal give deres malkekøer enten et tilskud af Bovaer i foderet 80 dage om året eller fodre med ekstra store mængder af fedt hele året. De kan også vælge at fodre med Bovaer hele året, for derved at opnå en endnu større reduktion til gavn for klimaet, men ud over 80 dage er frivilligt.

Bovaer i foderet kan sænke koens produktion af metan i vommen og dermed reducere klimaaftrykket betydeligt – en reduktion på 27 procent under danske forhold.

Det forventes, at der inden for de kommende år vil komme flere godkendte midler på markedet – både kunstigt fremstillede og naturlige – og dermed bliver der tale om et bredere udbud af muligheder.

Metan-reducerende tilskud langt fra er landmandens eneste tiltag for at reducere klimaaftrykket, men det er måske det enkeltstående virkemiddel, der kan reducere mest og hurtigst.

Mælkeproducenter gør også mange andre tiltag for at reducere klimaaftrykket fra koen og landbrugsproduktionen.

• Bovaer er det første godkendte fodertilsætningsstof, som reducerer metanproduktionen i koens vom og dermed metan i køernes bøvser.
  
  
• Bovaer er det eneste fodertilsætningsstof, der lige nu er godkendt til brug i forhold til at mindske metan fra køer.
  
  
• Bovaer indeholder det aktive stof 3-nitrooxypropanol, eller bare 3-NOP, som hæmmer de enzymer i køernes vom, der producerer metan.
  
  
• Aarhus Universitet har i forsøg dokumenteret, at Bovaer under danske forhold, kan sænke mængden af metan med 27 procent, når koen får 60 mg/kg tørstof i foderet.
  
  
• Bovaer 10 er sammensat af 10 % 3-NOP, 40 % propylenglykol og 50 % silica.

Bovaer er godkendt af EFSA, som er Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet. 

EFSA's godkendelse_Europakommissionen 

EFSA’s rapport

Se også Fødevarestyrelsens side om Bovaer

Fødevareministeren giver i et svar til folketinget denne udtalelse fra Fødevarestyrelsen:

”Bovaer er for nuværende det eneste metanreducerende fodertilsætningsstof, der har opnået EU-godkendelse efter en omfattende risikovurdering foretaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), hvor effektivitet, dyresundhed og fødevaresikkerhed er i fokus.

Godkendelsesprocessen er en nøje og langvarig procedure, der strækker sig over flere år. Producenten skal dokumentere stoffets sikkerhed for dyrene, brugerne, forbrugerne og miljøet, samtidig med at den ønskede metan-reducerende effekt skal påvises.

En EU-godkendelse af et metan-reducerende fodertilsætningsstof som Bovaer indikerer, at stoffet er blevet grundigt vurderet og anses for sikkert i overensstemmelse med de høje standarder for dyresundhed og fødevaresikkerhed, fastlagt af EFSA og EU-lovgivningen. Bovaer er således godkendt til brug i EU og markedsføres allerede.”

Ja mange. Bovaer er godkendt til brug i 68 lande, og det bruges til køer i lande som Holland, Sverige, Norge, Finland, Slovakiet, Tyskland, Polen, Spanien, Australien, USA, Mexico, Brasilien, Chile og Frankrig. Der er også andre lande, der bruger Bovaer.

I en rapport fra september 2023 om metanreducerende foder skriver Fødevareministeriet: Bovaers effekt afhænger af den foderration, som den tilsættes. I en dansk foderration forventes stoffet at kunne reducere metanudledningen med op til 30 pct. Dette svarer til et teknisk reduktionspotentiale på op til ca. 0,45 mio. ton CO2e om året i 2030 ved anvendelse til alle konventionelle malkekvæg i stald.

Nej. Bovaer er ikke skadeligt for malkekøer, mennesker eller miljø.

Se også hvad Fødevarestyrelsen skriver om Bovaer her

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har dokumenteret, at Bovaer er sikkert at bruge, hvis man følger retningslinjerne for produktet. Det betyder, at det er sikkert for de malkekøer, der fodres med det, og at det er sikkert for de mennesker, der drikker mælk eller spiser kød fra køer, der har fået produktet.

Bovaer er gennemtestet over de seneste 15 år og godkendt til anvendelse af EFSA i en anbefalet mængde. EFSA konkluderede i sin udtalelse af 30. september 2021, at 3-nitrooxypropanol under de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på malkekøers og avlskøers sundhed, på forbrugersikkerheden eller på miljøet.

Hvis en ko pludseligt begynder at æde mindre eller give mindre mælk, kan det være et tegn på, at koens velfærd er påvirket. Der er ikke set nedgang i hverken foderoptag eller mælkeydelse i forsøgene i de i alt 13 besætninger, der har testet Bovaer i Danmark.

Fødevareministeren giver i et svar til folketinget denne udtalelse fra Fødevarestyrelsen:

”Bovaer er for nuværende det eneste metanreducerende fodertilsætningsstof, der har opnået EU-godkendelse efter en omfattende risikovurdering foretaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), hvor effektivitet, dyresundhed og fødevaresikkerhed er i fokus. Godkendelsesprocessen er en nøje og langvarig procedure, der strækker sig over flere år. Producenten skal dokumentere stoffets sikkerhed for dyrene, brugerne, forbrugerne og miljøet, samtidig med at den ønskede metan-reducerende effekt skal påvises.
En EU-godkendelse af et metan-reducerende fodertilsætningsstof som Bovaer indikerer, at stoffet er blevet grundigt vurderet og anses for sikkert i overensstemmelse med de høje standarder for dyresundhed og fødevaresikkerhed, fastlagt af EFSA og EU-lovgivningen. Bovaer er således godkendt til brug i EU og markedsføres allerede.”

Der forskes videre i, om der er dyrevelfærdsmæssige påvirkninger, som hidtil ikke har været registreret, hverken i forskningsmiljøer eller ved brug i praksis.

Der findes andre fodertilsætningsstoffer eller fodermidler, som også har en klimaeffekt – dog ingen godkendte som har samme effekt Bovaer. Der forskes desuden i andre lovende midler, herunder naturlige stoffer som også kan bruges til økologisk produktion. For eksempel indeholder visse tangarter stoffer som phlorotanniner, som også har potentiale til at hæmme metandannelse.

Nej, der er ikke Bovaer i mælk. Bovaer er i koens foder, det nedbrydes fuldstændigt i koens vom, og der er ikke rester af Bovaer i mælk, mejeriprodukter eller kød.