Bovaer og andet metanreducerende foder

Metanreducerende foder til kvæg er en type foder, der kan bidrage til en reduktion af udledningen af metan, som kvæg producerer under fordøjelsen.

Fra 1. januar 2025 har de danske myndigheder stillet krav om, at danske konventionelle landmænd med mere end 50 køer skal give deres malkekøer enten et tilskud af Bovaer i foderet 80 dage om året eller fodre med ekstra store mængder af fedt hele året.

Landmanden kan også vælge at fodre med Bovaer hele året, for derved at opnå en endnu større reduktion til gavn for klimaet - men alt ud over 80 dage er frivilligt. 

På gårde med økologiske køer er der ikke krav om at bruge Bovaer. Det skyldes, at det ikke er muligt at bruge syntetiske foderstoffer i økologisk landbrug.

Bovaer i foderet kan sænke koens produktion af metan i vommen og dermed reducere klimaaftrykket betydeligt – en reduktion på 27 procent under danske forhold. Det oplyser Aarhus Universitet, som har forsket i metanreducerende foder, og som har undersøgt bruget af Bovaer i praksis. 

Læs mere om AU's undersøgelse her

Som følge af Aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug er det politisk besluttet, at konventionelle mælkeproducenter med mere end 50 køer fra 1. januar 2025 enten skal tilsætte Bovaer til foderet i mindst 80 dage om året, eller anvende en foderblanding med højt fedtindhold hele året for at understøtte opfyldelsen af landbrugets reduktionsmål.

Det forventes, at der inden for de kommende år vil komme flere godkendte midler på markedet – både syntetiske og naturlige. Dermed bliver der tale om et bredere udbud af løsninger, som kan sænke klimaaftrykket fra kvægbruget.

Bovaer er ikke det eneste, landmanden kan gøre for at reducere klimaaftrykket, men det er ét af de få virkemidler som kan reducere med stor effekt her og nu. Mælkeproducenter gør også mange andre tiltag for at reducere klimaaftrykket fra koen og landbrugsproduktionen.

Bovaer er sammensat af 10 % 3-NOP, 40 % propylenglykol og 50 % kisel. Bovaer blev godkendt af EU i april 2022.

Bovaer skal anvendes i meget små mængder (60 mg/kg tørstof), svarende til ca. 1,5 g af aktivstoffet 3-NOP pr. ko pr. dag. Derfor leveres det i enten en færdig kraftfoderblanding eller en vitamin-mineralfoderblanding, eller opblandet med kridt og en smule hvede.

Her kan man læse mere om, hvordan Bovaer skal bruges

Bovaer er godkendt af EFSA, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet.

Læs mere her

Bovaer er også godkendt til at bruge i Danmark af de danske myndigheder.

Læs mere om processerne for godkendelse her

Der er fra 1. januar 2025 krav om, at danske konventionelle landmænd med mere end 50 køer skal give deres køer enten et tilskud af Bovaer i foderet (80 dage om året) eller fodre med ekstra store mængder af fedt hele året. De kan også vælge at fodre med Bovaer hele året, men alt ud over 80 dage er frivilligt.

Ja, Bovaer er godkendt til brug og sælges i 70 lande verden over.

Det bruges til køer i lande i EU, Australien, Brasilien, Canada og USA.

Danmark det eneste sted i verden, hvor det er et krav for visse malkekvægsbesætninger at fodre med enten høje fedtniveauer hele året eller Bovaer i 80 dage.

I en rapport fra september 2023 om metanreducerende foder skriver Fødevareministeriet:

"Bovaers effekt afhænger af den foderration, som den tilsættes. I en dansk foderration forventes stoffet at kunne reducere metan udledningen fra kvæg med op til 27 pct. Dette svarer til et teknisk reduktionspotentiale på op til ca. 0,45 mio. ton CO2e om året i 2030 ved anvendelse til alle konventionelle malkekvæg i stald hele året."

Kilde: Fødevareministeriet

EFSA har konkluderet, at Bovaer i den anbefalede mængde ikke har skadelig virkning på malkekøers og avlskøers sundhed, på forbrugersikkerheden eller på miljøet.

Hvis en ko pludselig begynder at æde mindre eller give mindre mælk, kan det være et tegn på, at koens velfærd er påvirket.

Der er ikke set nedgang i hverken foderoptag eller mælkeydelse i forsøgene i de i alt 13 besætninger, der har testet Bovaer i Danmark, men der er i universitetsforsøg i både Holland og Danmark set reduktion i foderoptagelse og mælkeydelse. Dette vil også kunne observeres ved andre typer foder eller ved andre fodringsforhold.

Aarhus Universitet har blandt andet udgivet denne artikel om forskningen i Bovaer og forsøgene med Bovaer i besætninger. Heri skriver forskerne, at deres forskning ikke har vist tegn på sygdom hos køerne. 

Der er i øjeblikket et specifikt forsøg i gang hos Aarhus Universitet for at belyse, om der er dyrevelfærdsmæssige påvirkninger, som hidtil ikke har været registreret, hverken i forskningsmiljøer eller ved brug i praksis. Dette forsøg er igangsat af Fødevareministeriet.

Her kan du læse mere om forskningen i koens velfærd i forbindelse med brugen af Bovaer

Bovaer er gennemtestet over de seneste 15 år og godkendt til anvendelse af EFSA i en anbefalet mængde. EFSA konkluderede i sin udtalelse af 30. september 2021, at 3-nitrooxypropanol under de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på malkekøers og avlskøers sundhed, på forbrugersikkerheden eller på miljøet.

Læs EFSAs rapport her

Der findes andre fodertilsætningsstoffer eller fodermidler, som også har en klimaeffekt. Der er dog ikke nogen, som er godkendt og har samme effekt som Bovaer.

Der forskes desuden i andre lovende midler, for eksempel nitratproduktet SilvAir, og det gælder også naturlige stoffer, som også kan bruges til økologisk produktion. Det er for eksempel tanniner og flavonoler, som blandt andet findes i pil og hamp.

Dertil indeholder visse tangarter stoffer som phlorotanniner, som også har potentiale til at hæmme, at der dannes metan i koens vom. Der forskes også i at dokumentere om det giver et lavere klimaaftryk, at koen får græs i sit foder og om det giver et lavere klimaaftryk, at koen kommer ud på græs.

Nej, der er ikke Bovaer i mælk. Bovaer er i koens foder, og det nedbrydes i vommen. Det findes derfor ikke i mælk eller mejeriprodukter.

Fødevarestyrelsen forklarer på deres hjemmeside følgende:

"Videnskabelige undersøgelser viser, at Bovaer bliver nedbrudt i koens mave. Forbrugerne, der køber mælk og kød, bliver dermed ikke udsat for Bovaer. De videnskabelige undersøgelser viser også, at nedbrydningsproduktet NOPA fra Bovaer kan findes i meget lave koncentrationer i mælk fra køer, der er blevet fodret med Bovaer. Imidlertid udgør det ikke en risiko. EFSA vurderer samlet set, at Bovaer ikke udgør en risiko for forbrugerne, ligesom det heller ikke påvirker dyrenes sundhed negativt. Som forbruger kan man derfor trygt drikke mælk eller spise kød fra køer, der har fået Bovaer i foderet."

Kilde: Fødevarestyrelsen

Der er i mere end 15 år lavet en meget lang række forsøg og forskning med Bovaer, både i Danmark og i udlandet, herunder også afprøvning i almindelige kvægbesætninger både i Danmark og udlandet. I Danmark er der i forsøgene målt på parametre som foderoptagelse, mælkeydelse og metan-produktion.

I mange af disse forsøg har køerne spist og produceret mælk uændret. Det indikerer en velfungerende ko. I enkelte af forsøgene er der set mindre nedgang i foderoptagelse, særligt i forsøg hvor dosis, som et led i forsøgene, har været højere end den nuværende anbefaling. Der er kun lavet få studier af køers adfærd ved fodring af Bovaer.

Forskere ved Aarhus Universitet, Institut for Husdyr og Veterinærvidenskab, er - som supplement til den omfattende forskning i Bovaers påvirkning af koens sundhed og klimaaftryk - nu i gang med et fireårigt forskningsprojekt, som skal undersøge om Bovaer har betydning for koens velfærd. Her skal forskere følge køernes aktivitet, liggeadfærd, deres sociale adfærd, og deres komfortadfærd. Samtidig måles deres foderoptagelse og ædeadfærd.

Du kan læse mere om forskning i Bovaer og dyrevelfærd her

Under danske forhold anses Bovaer for at reducere metan med 27 procent (jvf. staten). Nogle forsøg har endog vist højere reduktioner. De danske forsøg skal danne grundlag for en opdateret beregningsmodel for metan-udledningen fra kvæg, der har fået Bovaer i foderet, som skal evalueres og godkendes af IPCC, så anvendelse af Bovaer som klimavirkemiddel kan indregnes i den nationale emissionsopgørelse.

Siden det blev et krav for konventionelle besætninger med over 50 køer at anvende enten Bovaer eller mere fedt i foderet, er Bovaer blevet taget i brug på langt de fleste konventionelle besætninger i Danmark.

SEGES Innovation følger brugen af Bovaer i egne afprøvninger, og resultaterne har været positive og viser en stabil mælkeydelse og metanreduktioner på 35-40 procent. SEGES Innovation tester i forskellige besætninger (med dispensation fra lovkravet om metanreducerende foder), hvordan effekten er, hvis der bruges en lavere dosis Bovaer i koens foder/mineralblanding end fastsat i reglerne. Der testes også forskellige måder at tildele Bovaer på.

Det er pt. kun lakterende køer i konventionelle besætninger med mere end 50 køer, der skal have Bovaer i 80 dage.

Landmanden kan vælge at fodre med ekstra fedt hele året i stedet.

Bovaer er et kunstigt fremstillet fodertilsætningsstof, og disse må ikke anvendes i økologisk landbrug. Der arbejdes på at finde og dokumentere andre fodertilsætningsstoffer, som kan bruges til økologiske køer.

Ansøgning om tilsagn til kompensation for året 2026 og tilskud åbnede den 25. september 2025 og var åben til den 23. oktober 2025.

Læs mere hos Styrelsen For Grøn Arealomlægning & Vandmiljø.

Ordningen er opdateret. For 2025 var der meget kort tid fra ordningen blev offentliggjort, til vinduet for ansøgninger lukkede. 

Samtidig var der en række uhensigtsmæssigheder i ordningen. Det betød, at søgningen på tilskudsordningen blev meget lav. Nu er ordningen forbedret, og det er ønsket, at endnu flere gør brug af den og søger om tilskud til at bruge Bovaer hele året.

Dette vil give en stor, samlet reduktion af metan fra koen – det vil føre til en markant lavere CO2e-udledning fra danske køer og dermed dansk oksekød og mælk.

Ifølge Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har ordningen samme generelle opbygning som sidste år, men der blandt andet forbedringer på disse to områder:

• Fristerne er ændret, så ordningen åbner tidligere i år.

• Der er en ny prioriteringsmodel, som sikrer, at der først allokeres midler til kompensation for det obligatoriske krav, og at der dernæst udloddes midler til det frivillige tilskud.