Forskning og innovation skaber værdi

Vi skal producere fødevarer af høj kvalitet endnu mere innovativt, bæredygtigt og klimaeffektivt, hvis vi skal nå de ambitiøse klimamål, som står i regeringsgrundlaget, landbrugsaftalen og fødevaresektorens egne visioner. Forskning spiller en afgørende rolle i at nå de målsætninger.

Fødevareklyngen har en lang tradition for at udvikle sig gennem forskning, innovation og demonstration. Det faglige miljø på de danske universiteter, GTS-institutter, SEGES Innovation, ICOEL og i medlemsvirksomhederne er på et meget højt niveau.

De generelle rammevilkår for dansk forskning og innovation er afgørende for, om vi kommer i mål med den grønne omstilling og målsætningerne på klimaområdet. Der er brug for ny viden til at reducere forekomsten af livsstilsygdomme, imødekomme udfordringerne af biodiversiteten, forbedre dyrevelfærden og til at skabe et Danmark i balance. Forskning skal støtte op om udvikling af fødevaresektorens kerneforretning og bidrage til ny innovation.

Stagnerende bevillinger

Der er et stort efterslæb på investeringerne i landbrugsforskningen, som skal indhentes for at sikre forsat udvikling af sektoren. Som videnssamfund skal Danmark have ambitiøse målsætninger for investeringer i forskning. Offentlige investeringer i forskning og innovation giver et positivt afkast. Samtidig genererer de offentlige investeringer tilsvarende private investeringer i forskning og udviklingsarbejde. I dag finansieres en større og større andel af forskningen på vidensinstitutionerne af private fonde. De statslige bevillinger til forskning er stagnerende, og den relative andel er reelt faldet over de senere år. Det presser videninstitutionerne på basisbevillingerne. 

Fordelingen af de offentlige forskningsinvesteringer på videnskabelige hovedområder er skæv i forhold til den private sektor, og modsvarer ikke de samfundsmæssige udfordringer, som vi står overfor. 

Videnoverførsel

I Danmark er vi generelt dygtige til at producere akademisk viden på videninstitutionerne. Vi er dog mindre gode til hurtigt at omsætte denne viden til konkret praksis i samfund og erhverv. Det skal vi blive langt bedre til. En mere målrettet og klar arbejdsdeling mellem aktørerne i forskningsverdenen er en forudsætning for, at vi kan sikre os, at både virksomheder og offentlige videninstitutioner i fællesskab får omsat viden til konkret praksis.

Vi ved, at virksomheder der indgår i forskningssamarbejder, er mere effektive og har højere produktivitet end de, som ikke gør. Forskningssamarbejder kommer dog ikke af sig selv. Vi bør derfor have et klart mål om at få virksomhederne til at medfinansiere endnu mere forskning og ny viden i deres produktion. De private forskningsinvesteringer er stagnerende og koncentreres på få store virksomheder. Derfor skal vi styrke virksomhedernes vilkår for og incitamenter til at forske, udvikle og implementere ny viden i deres produktion.

Den nylige internationale evaluering af det videnbaserede innovationssystem påpeger, at vi generelt har et godt og simpelt innovationssystem i Danmark, men at der er plads til forbedringer. En generel observation er, at der mangler en overordnet strategi for, hvad Danmark vil med forskning og innovation.

Problemstillingerne er ikke nye og de senere års justeringer af innovationssystemet har ikke ændret væsentligt på billedet af et system, som kan blive langt bedre til at få viden i anvendelse. Der er derfor både brug for yderligere og mere radikale ændringer i systemet og en styrket statslig finansiering.

Missionsdrevne partnerskaber

Et greb til at arbejde med hurtig videnoverførsel, og få stærkere forskningssamarbejder, har været etableringen af de fire missionsdrevne partnerskaber i regi af Innovationsfonden.  

De missionsdrevne partnerskaber er ikke ’bare’ et nyt stort forskningspartnerskab. Ambitionen er, at det skal ændre den måde, som vi bedriver forskning og innovation på i Danmark. Ved at samle parterne om et fælles mål, men med friere rammer til at nå målsætningen og med udvikling af en række værktøjer, der sikrer fremdrift via stop-and-go mekanismer og løbende effektvurderinger skal de ambitiøse klimamål indfris.

AgriFoodTure er et af disse grønne forsknings- og innovationspartnerskaber, som skal gøre Danmark til et grønt foregangsland. Partnerskabet samler landets ypperste forskere, virksomheder og organisationer om at bringe Danmark i front inden for klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion. Foreløbigt er der mere end 40 involverede partnere, og der bliver arbejdet på flere banebrydende projekter. Partnerskabet har en klar fælles vision om, at Danmark skal blive verdensledende inden for innovativ og disruptiv grøn omstilling af landbrugs- og fødevareproduktionen.

Landbrug & Fødevarer ser AgriFoodTure som et vigtigt partnerskab til at sikre, at den danske fødevareproduktion udvikles i stedet for at afvikles. Partnerskabet vil uomtvisteligt medvirke til, at Danmark bliver et eksempel til efterlevelse for andre landes grønne omstilling af landbruget.

Landbrug & Fødevarer har udarbejdet en række forsknings- og innovationspolitiske anbefalinger:

1. Med en række nye politiske krav ift. klima, miljø og biodiversitet, er der behov for styrket offentlig og privat prioritering af bevillinger målrettet fødevareklyngens forskning, innovation og demonstration. 
2. Stigende bevillinger til de missionsorienterede partnerskaber, herunder AgriFoodTure, i takt med at deres fremdrift og resultater vises. Partnerskabet skal udgøre den centrale platform for løsninger, der muliggør alle sektorers grønne omstilling. 
3. Bedre incitamenter for private investeringer i forskning, så flere virksomheder kommer med.
4. Finansieringen af det forskningsbaserede myndighedsberedskab er blevet udhulet gennem årlige 2 pct. besparelser, hvilket reelt svarer til mere end 20 pct. siden 2008. Det har bl.a. medført, at investeringerne i det jordbrugs- og veterinærvidenskabelige område er stagneret, mens alle øvrige videnskabelige hovedområder er steget væsentligt. Denne besparelse skal stoppes og bevillingerne genoprettes.  
5. Opbygning og adgang til forsknings- og innovationsinfrastruktur, pilotanlæg m.v. er afgørende for at få omsat videnbaserede løsninger til reel implementering i marken, på fødevarevirksomhederne og hos forbrugerne.