pixabay.com, credit tookapic
Publikation, 23.april 2025
Aftensmad med kylling beskrives oftere som sund og frisk
Med støtte fra Fjerkræafgiftsfonden sætter Landbrug & Fødevarer i denne analyse fokus på forbrugerne af kylling.
Denne analyse kigger nærmere på, hvad der kendetegner forbrugere, der spiser kylling minimum hver uge, samt hvordan aftensmaden med kylling beskrives. Analysen er baseret på repræsentative undersøgelser af danskernes aftensmad i 2024.
De vigtigste indsigter er:
- Flere har fået kylling til aftensmad i 2024 end året før. Dagen før fik 20 pct. kylling til aftensmad, hvor det i 2023 var 17 pct.
- Top-5 begrundelser for at vælge kylling til aftensmaden er, at det er ’velegnet til aftensmad’, ’sundt’, ’hurtigt og nemt’, ’anvendeligt i mange retter’ samt med ’lavt fedtindhold’. Aftensmad med kylling beskrives markant oftere end andre aftensmåltider med ordene sund og frisk.
- 57 pct. af danskerne spiser kylling min. hver uge. Disse forbrugere - ”kyllingeforbrugere” - er oftere ml. 40-49 år, oftere i en husstand med 3 eller flere personer, og (derfor nok ikke så overraskende) typisk en husstand med hjemmeboende børn.
- Samlet set, har kylling cementeret sin position som en af danskernes foretrukne kødtyper til aftensmad, især på grund af sundhed, alsidighed og hurtig tilberedning. Den stigende popularitet på middagsbordet understreger kyllingens rolle som en praktisk og velsmagende løsning i en travl hverdag.