Publikation, 07.december 2023

Grillmiddagen er god smag, fællesskab og gode øjeblikke

L&F har spurgt danskerne om, hvem der griller, hvornår der grilles, hvad der grilles og hvordan en typisk grillmiddag i de danske hjem tager sig ud.

De vigtigste indsigter er:

  • Det er primært om sommeren at der grilles, men grillen bliver brugt henover hele året. Mange typer af grill anvendes, men gasgrillen er den mest brugte grillform, og har oplevet en stigning i popularitet siden 2021. 
  • Grill sker typisk derhjemme sammen med familien, men er også nogle gange hos venner og i sommerhus. En typisk grillmiddag er lig med god smag og duft, fællesskab, afslappethed og gode øjeblikke. Grillmiddagen bliver associeret som noget særligt og emmer af nærvær og hygge. 
  • Hos en del grill-forbrugere, især de yngre, spises der mere kød, når der grilles, og der bliver også i højere grad spist flere forskellige slags kød, end der ellers ville. Grill kan dermed være en mulighed for at fastholde eller øge volumen hos nogle forbrugere. Pølser, kyllingebryst, brød, hakkebøf og burger er det, der bliver grillet mest. 
  • Grillmiddagsindkøbene foretages oftest i Rema 1000 og Netto. Dog rangerer Bilka, Føtex, Meny og specialslagteren højest, når forbrugerne bedømmer butikkerne med det bedste udvalg til grill-middagen. Dette antyder, at udvalget af grillprodukter ikke nødvendigvis er afgørende for valget af butikskæde.

Læs hele analysen her