Foto: Sunil Poudel

Publikation, 28.november 2024

Japanske forbrugere bekymrer sig om klima og fødevarepriser

Denne analyse fokuserer på japanske forbrugere, deres mad- og spisevaner samt deres eventuelle bekymringer og holdninger til klima og bæredygtighed.

De vigtigste indsigter er:

  • 92 pct. af de japanske forbrugere fik aftensmad dagen før. Når måltidet skal laves, skal det gå stærkt. 37 pct.  brugte max. 30 minutter på tilberedning af aftensmaden dagen før, mens yderligere 23 pct. ikke tilberedte den selv. Manglende tid er en udfordring for en del japanske forbrugere. Seks ud af ti vil gerne gøre en aktiv indsats for at forbedre balancen mellem arbejde og fritid i det kommende år, og seks ud af ti oplever ofte, at de ikke har tid til at nå det, de gerne vil.
  • Både kød og grønt er centrale i aftensmåltidet. Spørger vi de japanske forbrugere, mener de fleste, at kød og grønt er lige vigtige i planlægningen af måltidet. Grisekød og fisk er populære i aftensmaden. 76 pct. af japanske forbrugere spiser grisekød på ugentlig basis.
  • Sammenlignes fødevarer fra en række udvalgte markeder, foretrækker japanerne i høj grad egne fødevarer, når det kommer til fødevareproduktionen. Fødevarer produceret i Japan vurderes til at have højere fødevaresikkerhed, bedre kvalitet, god smag, samt få tilsætningsstoffer. Samlet set vurderes de danske varer på niveau med fødevarer fra EU.
  • Forbrugere i Japan mener, at den globale opvarmning samt de stigende priser på fødevarer udgør den største udfordring i fremtiden. De ældre japanske forbrugere udtrykker i langt højere grad bekymring for udviklingen i verden, når det gælder klima, miljø og bæredygtighed. De ældre forbrugere nævner oftere, at de er bekymrede for den globale opvarmning samt over forurening af miljø og natur.

 

Læs analysen her