Den danske landbrugs- og fødevaresektor har en vision om at være klimaneutrale i 2050. Vi vil i sektoren være en grøn vækstmotor, der leverer de mest klimavenlige produkter, teknologier og knowhow til resten af verden.

Det globale marked for plantebaserede fødevarer er voksende i disse år, og det forventes, at markedet vil gå fra at være et nichemarked til et mainstreammarked.

Vi har derfor også et klart mål om at udvikle nye plantebaserede fødevarer, som kan imødekomme forbrugernes efterspørgsel.

Plantebaserede fødevarer består blandt andet af frugt, grøntsager, svampe og bælgfrugter. For at videreudvikle værdikæden for disse fødevarer skal vi både investere i ny viden, og udnytte den eksisterende viden, som vi allerede har inden for fødevareforskning.

Landbrug & Fødevarer har udviklet en forskningsstrategi for plantebaserede fødevarer i et nyt partnerskab med Dansk Vegetarisk Forening, Tænketanken Frej og fødevarebranchens aktører.

Strategien udmønter sig i otte strategiske anbefalinger til en udvikling af den plantebaserede værdikæde.

Dyk dybere ned i strategien Plantebaserede fødevarer: Forsknings- og udviklingsstrategi for et nyt vækstområde i den danske fødevareproduktion.

 

Download strategien her

 

Du kan også finde kommentaren til strategien fra universiteterne; Aarhus Universitet (AU), Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Københavns Universitet (KU) og Teknologisk Institut. Find den her.

Læs også